Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner

Den [[middelalder]]lige islandske stat havde en usædvanlig politisk struktur; der var ingen [[konge]] eller fyrste med udøvende magt, i stedet fungerede Altinget både som øverste lovgivende og dømmende organ på det overordnede plan. Landet var inddelt I en række forskellige høvdingedømmer, kaldet ''goðorð''. De blev hver ledet af en ''goði'' ([[gode]] eller høvding),. I hedensk tid var der havdetilsyneladende også et nært forhold mellem den religiøse og verdslige magt, da den lokale leder både havde en retslig, politisk og religiøs myndighed overi sit eget område. GodensDer embedeer varen arveligtdel påusikkerhed mandsidenom, menhvad dettitlen kunnegode reeltdækker overdragesover elleri sælgesdet tilislandske tredjeperson.samfund, Etmen ''goðorð''kildematerialet havdepeger ingenpå fasteen geografiskebetydning grænser;i medlemskabretning af etenten ''goðorð''høvding, havdereligiøs ileder stedeteller karaktérbegge afdele. allianceforbundDer mellemfindes individetingen ogtegn høvdingenpå, ogat forholdetman kunnehavde Ien teoriensærskilt ændrespræstestand nåri somfør-kristen helst.tid, Systemetde varreligiøse påceremonier intetblev tidspunktderfor stabiltsandsynligvis og antalletledet af godedømmeren ændredes stærkt over tidstormand.<ref>Gro Steinsland; ''Norrøn religion''Sigurdson (20051994). Oslo (pp. 280)129-130</ref>