Langbue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
Langbuen er især er berømt for de engelske Yeomen der brugte dem på slagmarken ved [[Slaget ved Crécy|Crécy]] ([[1346]]) og [[Slaget ved Agincourt|Agincourt]] ([[1415]]) under [[hundredårskrigen]] mod Frankrig.
 
Man regner med at enEn trænet langbueskytte skal kunne skyde 6 skud i minuttet, altså én pil hvert 10. sekund. En kraftig langbue kan skyde op til ca. 400 meter, og på 200 meter afstand kan den gennembore både [[ringbrynje]]r og, [[pladerustning]]er, [[hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]]e og skjolde.
 
Styrken af langbuer varierer meget, men de kraftigste der er fundet var op imod 180 pund. Dette må dog forventes at høre til blandt sjældenhederne med så kraftige buer. På en mere normal langbue kræver det en trækkraft på omkring 500 [[Newton (enhed)|newton]] (50 kg) at spænde en langbue. Men der findes også langbuer, der kræver langt mindre trækkraft. [[Arkæologi]]ske fund af [[bueskytte]]r viser små forandringer på arm- og skulderknoglerne, på grund af den langvarige træning.
Linje 10:
 
Verdens ældste langbuer er fundet i [[Holmegård]]s mose på [[Sjælland]] i [[1944]]. De er ca. 9000 år gamle. To af dem var næsten komplette [[elmetræ]]sbuer. Til buerne har man brugt pile med spidser af [[flintesten]], og de knoglefund man har fra [[jægerstenalder]]en, viser, at våbenet har været effektivt til jagt.
 
==Egnede træsorter==
Særligt iberisk taks regnes for godt buetræ, men andre træsorter som [[ask]], [[elm]] og [[røn]] er egnet.
Laminatbuer, altså buer, der består af to forskellige slags træ, kendes helt tilbage fra [[middelalderen]]. Særligt kombinationen af ask og elm er repræsenteret. Den ene er god til at strække sig, mens den anden kan komprimeres. Det særlige ved taks er, at splintvedet (den yderst del af træet) er godt til at strække sig, mens kernetræet kan komprimeres.
 
==Se også==