Løgn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kåre Fog (diskussion | bidrag) Jeg har tilføjet et afsnit om at afsløre løgn~~~~ |
Kåre Fog (diskussion | bidrag) →Kan man afsløre løgn?: Tilføjet afsnit om løgnedetektor~~~~ |
||
Linje 19:
Derimod viser samme oversigt, at mennesker varierer m.h.t. hvor gode de er til at lyve. De der er gode til at fremtræde som ærlige, når de taler sandt, er samtidig gode til at fremtræde som ærlige, når de lyver. Nogle har et ansigt der udstråler mere "ærlighed" end andre, uanset om de faktisk er mere ærlige.
I en undersøgelse <ref> J.K. Burgoon m.fl. (2008): Cognitive biases and nonverbal cue availability in detecting deception. Human communication research 34: 572-599. </ref> har man lavet konstruerede optagelser af et antal mennesker der blev udspurgt om hvorvidt de havde stjålet en tegnebog. I halvdelen af optagelserne løj de. Optagelserne blev forelagt for et antal forsøgspersoner. Nogle fik kun forelagt udskrifter af ordvekslingen. Nogle fik lydoptagelser at høre. Og nogle så videooptagelser. Den udspurgtes held med at narre andre til at tro at han talte sandt, når han faktisk løj, var størst når han kunne bruge både stemmeføring og ansigtsudtryk til at vildlede med. Stemmeføringen alene gjorde det lidt vanskeligere at skjule løgnen, og når der kun var udskrifter af ordene, var løgnen vanskeligst at skjule. [[Kropssprog]] (ansigtsudtryk, stemmeføring m.m.) gør det altså lettere at lyve.
===Løgnedetektor===
Princippet i en såkaldt løgnedetektor er at man sætter to elektroder på personens hud og måler den elektriske modstand i huden, når en svag strøm sendes igennem. Den elektriske modstand ændrer sig lidt, når personen oplever følelser; dette kaldes den elektrodermale respons. Hvis personen bliver stillet over for et neutralt spørgsmål, vil der være ringe eller ingen respons, men stilles personen over for et spørgsmål som sætter følelser i gang, vil der ofte opstå et respons. Forskellige mennesker oplever ikke følelser lige stærkt, og deri ligger, at visse personer - ofte de mest udadvendte - vil have svage eller ingen elektrodermale responser, selv i tilfælde hvor mere gennemsnitlige mennesker ville blive kraftigt følelsesmæssigt berørt. Relativt indadvendte og følelsesbetonede personer vil derimod give respons selv ved små påvirkninger.
Et overordnet gennemsnit synes at være, at hvis man udelukkende vurderer ud fra løgnedetektorens udslag, og hvis der er 50 % sandsynlighed for at den undersøgte person lyver, så vil løgnen blive opdaget i ca. 75 % af tilfældene. Hvis derimod personen taler sandt, så vil det være stort set tilfældigt om apparatet bekræfter dette <ref> W. M. Waid & M. T. Orne (1981): Cognitive, social and personality processes in the physiological detection of deception. Advances in experimental social psychology 14: 61-106</ref>.
== Noter ==
| |||