Akkord (musik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
Xqbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ro:Acord; kosmetiske ændringer
Linje 1:
En '''akkord''' består af mindst tre toner, der klinger samtidigt. En akkord kan beskrives med en [[becifring]]. Visse instrumenter så som [[guitar]]er og [[klaver]]er kan bruges til at spille hele akkorder. Hvis man vil bruge akkorder fremført på et [[blæseinstrument]], skal man bruge flere musikere.
 
== Akkordens grundform ==
En [[dur]]akkord og en [[mol (toneart)|molakkord]] opbygges af [[grundtone]], henholdsvis stor og lille [[terts]] samt [[kvint]].
Disse tre toner udgør akkorden i dens grundform. Udover dur og mol findes treklangs-akkorderne formindsket (dim, <sup>0</sup>), forstørret (+) og forudholdsakkorder (sus-akkorder).
Linje 11:
Akkorder kan have altererede bastoner. A/h er en A-dur med h i bassen.
 
== Udvidelser ==
En treklang kan udvides med flere toner. Ofte tilføjes en [[Septim (interval)|septim]] (den syvende tone i [[Skala (musik)|skalaen]]). I en sådan septimakkord bruges den lille septim i forhold til grundtonen. Dette skrives ved at tilføje et syvtal til akkordnavnet. A<sup>7</sup> består således af tonerne A, C<sup>#</sup>, E og G. Hvis den store septim skal bruges i stedet, skrives det som Amaj<sup>7</sup>. Dens udvidelse er tonen G<sup>#</sup> (gis). Om det er en stor eller lille septim der tilføjes afhænger almindeligvis af akkordens funktion i akkordrækkefølgen.
 
Linje 18:
Der kan også være tilføjet treklangen en stor [[sekst]], hvilket skrives A<sup>6</sup>. Akkordudvidelse = F<sup>#</sup> (Fis).
 
== Becifringsterminologi ==
[[Becifring]]en navngives efter nummeret på den tone, der er "længst væk" fra grundtonen. Således inkluderer A<sup>13</sup> både <sup>7, 9</sup> og <sup>11</sup> foruden <sup>13</sup>'eren.
 
Linje 25:
Fra 60'erne og frem er opstået et behov for at becifre klangen af grundtone + kvint (ofte også kvart + grundtone). Den såkaldte powerakkord. Den bruges af rockguitarister, som ønsker en stærk og forvrænget klang, der ikke "roder" med den klassiske harmoniks "kønsbestemte" tre-klange. Den ses i dag ofte under betegnelsen <sup>5</sup>. I enkelte nodebøger fra 80'erne optræder becifringsbetegnelsen <sup>OMIT3</sup>, der betyder udeladt terts.
 
== Akkordpraksis ==
Akkorden skal fortolkes ifht. stilarten. I praksis er det meget almindeligt at nøjes med tre eller fire toner.
 
Akkorderne skal ses i deres harmoniske funktion, men de becifres ikke nødvendigvis efter den. Hvor en C med d i bassen har noget både "sus-agtigt" og dominantisk over sig, kan man godt becifre den C/d. Men en C med a i bassen vil altid optræde som Am<sup>7</sup>.
 
Hvor man skal være forsigtig med at udelade tertsen, er det meget almindeligt at udelade kvinten. C<sup>7#9</sup> optræder ofte med tonerne C, E, B<sup>b</sup> og D<sup>#</sup>. Man udelader kvinten G, for at give plads til det skarpe forhold der er mellem E (den store terts) og D<sup>#</sup> (den forstørrede none).
Linje 34:
Det vil altid være op til den udøvende musiker at fortolke becifringen; den såkaldte voicing (akkordomvendinger, tonevalg og rækkefølge). I 3 og 4-klange er det relativt overskueligt hvilke muligheder der byder sig. Men ved store og omfattende akkordudvidelser skal der ofte tages et stilistisk hensyn og/eller et klangligt valg. Der er forskel på hvad en A<sup>13</sup>'er betyder i et nodeforlæg fra 50'erne og 70'erne. Den kan dække over en dominantisk popakkord som Gmaj med A i bassen (Gmaj<sup>7</sup>/a) eller optræde udelukkende med grundtone, <sup>7</sup>'er, terts og <sup>13</sup>'er. Endelig kan den være tænkt som Amaj<sup>13#11</sup>, en akkord bygget op af skiftevis store og små tertser. I dette tilfælde vil en typisk voicing være en bred klang bygget op fra bunden med (i nævnte rækkefølge) grundtone, kvint og terts og dernæst et tæt cluster med <sup>13</sup>'eren, maj<sup>7</sup>, <sup>9</sup>'er og <sup>#11</sup> i nævnte rækkefølge.
 
Endelig kan akkorder ses som angivelser til solisten om, hvilke skalatoner der kan improviseres over. En Amaj<sup>13#11</sup> kan derfor også betyde; spil solo over en lydisk skala. Her vil det være naturligt at akkompagnementsinstrumenterne holder lidt igen og lader det være op til solisten at fortolke akkordens toner.
 
[[Kategori:Musikteori]]
Linje 65:
[[pl:Akord]]
[[pt:Acorde]]
[[ro:Acord]]
[[ru:Аккорд]]
[[simple:Chord]]