Forskel mellem versioner af "Bruger:IbRas/Testside"

21 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
|}
===Frederiks Tyske Kirke===
'''Josias Lorck''', den unge energiske kapellan, som havde en stor andel i, at den tyske menighed havde fået sin egen kirke, var det naturlige valg til kirkens første præst. Han bestred hvervet i over 25 år til hans død i 1785. I ham havde menigheden en dygtig og vellidt præst, som kunne samle en stor menighed til sine prædikener. Teologisk var han påvirket af [[pietisme]]n, og han var socialt engageret, hvilket bl.a. ses af hans arbejde med fattigskolen, som han havde tilsyn med. Med økonomisk støtte fra hans venner i menigheden indførte han bespisning af halvdelen af skolens omkring 100 elever, og beklædning til de dårligst stillede . På opfordring af kammerherreinde [[Louise von Plessen]] oprettede han et opfostringshus for unge piger, som fik til huse i Prinsensgade (nu [[Prinsessegade]]).
 
Ved siden af præstegerningen var Lorck en flittig forfatter, men han var især kendt, også uden for landets grænser, for hans omfattende samling af bibler og bibeloversættelser. Den omfattede over 5000 numre, og blev betragetet som en af byens seværdigheder, men han solgte den i 1784 til hertug [[Karl Eugen af Württemberg]], og samlingen findes i dag på det offentlige bibliotek i [[Stuttgart]].
Kateketen '''Johann Christian Jacobsen''' blev konstitueret som præst, mens et spørgsmål om Garnisonskirken tilskud til præstens aflønning blev afklaret, hvorefter stillingen blev opslået som ledig i marts 1860. Selv om Jacobsens tid som kirkens præst var kort, så havde han stillingen på den vigtige dag, hvor kirken fejrede 100 års jubilæum. Bygningen blev om sommeren istandsat indvendig, på kirkeforstanderen Ed. J. Hvidts bekostning, og d. 27. november blev der afholdt festgudstjeneste, bl.a. med opførelse af en kantate forfattet af Jacobsen. I lighed med flere af sine forgængere fik Jacobsen senere en præstestilling i hertugdømmerne.
 
I oktober 1860 fik '''Cæsar Stoessiger''' den ledige stilling som præst. Han var fra [[AltovaAltona]], født i 1815, og havde studeret i Kiel og Jena. Stoessiger var en energisk mand, med flere gode idéer til at forbedre forholdene både for kirken og for skolen, men det lykkedes ham ikke at få gennemført nogen af dem. Han indså efterhånden, at der ikke længere var grundlag for to tyske menigheder i København, og da Sankt Petri havde den bedste beliggenhed midt i byen, så var det ikke svært at forudse, hvilken der ville blive nedlagt. Trods det, så var der alligevel en øgning af den civile menighed i Stoessigers tid, og da alle medarbejderne ved det holstenske ministerium sluttede sig til Frederiksmenigheden, betød det en 50% øgning af medlemmerne, men næsten med det samme blev ministriet flyttet til Holsten, og så meldte de sig ud igen. Detil kom at Stoessiger ikke fik medhold i ministeriet, da Stoessigerhan klagede over, at Garnisonskirken udførte kirkelige handlinger for den tyske garnison, og dermed tog nogle af Frederiks Kirkes indtægter, fik han ikke medhold i ministeriet. Til sidst mistede han modet, og forlod i december 1863 kirken til fordel for en stilling som førstepræst i garnisonskirken i [[Rendsborg]].
 
==Referencer==
3.825

redigeringer