Bruger:IbRas/Testside: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 296:
|1759 - 1785
|
|[[Ludvig Christensen (præst)|Ludvig Christensen]]
|1901 - 1903
|-
Linje 302:
|1785 - 1793
|
|[[Emil V. S. Bruun]]
|1903 - 1914
|-
Linje 308:
|1793 - 1816
|
|[[Kaj Holmer]]
|1914 - 1932
|-
|[[Christian Georg Wilhelm Göricke]]
|1816 - 1829
|
|[[Povl Helweg-Larsen]]
|1932 - 1947
|-
Linje 320:
|1829 - 1831
|
|[[Svend O. E. Jacobsen]]
|1948 - 1958
|-
|[[Peter Thomsen]]
|1832 - 1839
|
|[[Laurids Stampe]]
|1958 - 1975
|-
|[[Joachim August Gottfried Thun]]
|1839 - 1848
|
Linje 335:
|1975 - 1994
|-
|[[Christian Wilhelm Theodor Diedrich Brandis]]
|1848 - 1859
|
Linje 341:
|
|-
|[[Johann Christian Jacobsen]] (Konst.)
|1859 - 1860
|
Linje 347:
|1994 -
|-
|[[Cæsar Stoessiger]]
|1860 - 1863
|
|[[Susanne Mønsted]]
|2006 - 2007
|-
|[[Peter Martens]] (Konst.)
|1864 - 1871
|
|[[Tine Berg Krogstrup]]
|2007 -
|-
|[[Theodor Heinrich Hamburger]] (Konst.)
|1871 - 1886
|
Linje 399:
Kateketen '''Johann Christian Jacobsen''' blev konstitueret som præst, mens et spørgsmål om Garnisonskirken tilskud til præstens aflønning blev afklaret, hvorefter stillingen blev opslået som ledig i marts 1860. Selv om Jacobsens tid som kirkens præst var kort, så havde han stillingen på den vigtige dag, hvor kirken fejrede 100 års jubilæum. Bygningen blev om sommeren istandsat indvendig, på kirkeforstanderen Ed. J. Hvidts bekostning, og d. 27. november blev der afholdt festgudstjeneste, bl.a. med opførelse af en kantate forfattet af Jacobsen. I lighed med flere af sine forgængere fik Jacobsen senere en præstestilling i hertugdømmerne.
 
I oktober 1860 fik '''Cæsar Stoessiger''' den ledige stilling som præst. Han var fra [[Altona]], født i 1815, og havde studeret i Kiel og [[Jena]]. Stoessiger var en energisk mand, med flere gode idéer til at forbedre forholdene både for kirken og for skolen, men det lykkedes ham ikke at få gennemført nogen af dem. Han indså efterhånden, at der ikke længere var grundlag for to tyske menigheder i København, og da Sankt Petri havde den bedste beliggenhed midt i byen, så var det ikke svært at forudse, hvilken der ville blive nedlagt. Trods det, så var der alligevel en øgning af den civile menighed i Stoessigers tid, og da alle medarbejderne ved det holstenske ministerium sluttede sig til Frederiksmenigheden, betød det en 50% øgning af medlemmerne, men næsten med det samme blev ministriet flyttet til Holsten, og så meldte de sig ud igen. Detil kom at Stoessiger ikke fik medhold i ministeriet, da han klagede over, at Garnisonskirken udførte kirkelige handlinger for den tyske garnison, og dermed tog nogle af Frederiks Kirkes indtægter. Til sidst mistede han modet, og forlod i december 1863 kirken til fordel for en stilling som førstepræst i garnisonskirken i [[Rendsborg]].
 
På [[Hans Lassen Martensen|biskop Martensens]] forslag blev '''Peter Martens''' konstitueret som kirkens præst i marts 1864. Han var en erfaren mand, der havde været førstepræst ved [[Slesvig Domkirke]], men var blevet afsat af tyskerne under krigen i 1864. Efter tabet af Slesvig-Holsten blev stillingen som tysk garnisonspræst nedlagt, hvilket gjorde et indhug i Martens i forvejen beskedne indtægter.
 
==Referencer==