Forskel mellem versioner af "Bruger:IbRas/Testside"

167 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
I oktober 1860 fik '''Cæsar Stoessiger''' den ledige stilling som præst. Han var fra [[Altona]], født i 1815, og havde studeret i Kiel og [[Jena]]. Stoessiger var en energisk mand, med flere gode idéer til at forbedre forholdene både for kirken og for skolen, men det lykkedes ham ikke at få gennemført nogen af dem. Han indså efterhånden, at der ikke længere var grundlag for to tyske menigheder i København, og da Sankt Petri havde den bedste beliggenhed midt i byen, så var det ikke svært at forudse, hvilken der ville blive nedlagt. Trods det, så var der alligevel en øgning af den civile menighed i Stoessigers tid, og da alle medarbejderne ved det holstenske ministerium sluttede sig til Frederiksmenigheden, betød det en 50% øgning af medlemmerne, men næsten med det samme blev ministriet flyttet til Holsten, og så meldte de sig ud igen. Detil kom at Stoessiger ikke fik medhold i ministeriet, da han klagede over, at Garnisonskirken udførte kirkelige handlinger for den tyske garnison, og dermed tog nogle af Frederiks Kirkes indtægter. Til sidst mistede han modet, og forlod i december 1863 kirken til fordel for en stilling som førstepræst i garnisonskirken i [[Rendsborg]].
 
I Stoessigers tid blev skolen nødt til at flytte. Bygningen, som Adler havde anskaffet, var både nedslidt og for lille til de 137 elever skolen nu havde. Desuden var naboen et jernstøberi, hvilket heller ikke var ideelt. Støberiet ville dog gerne overtage bygningen, og i 1859 flyttede skolen til lejede lokaler i Christianshavns nedlagte veterinærskole. I 1861 blev man nødt til at flytte igen, denne gang til OvengadenOvergaden ovenOven Vandet 52, til en betydeligt højere leje.
 
På [[Hans Lassen Martensen|biskop Martensens]] forslag blev '''Peter Martens''' konstitueret som kirkens præst i marts 1864. Han var en erfaren mand, der havde været førstepræst ved [[Slesvig Domkirke]], men var blevet afsat af tyskerne under krigen i 1864. Efter tabet af Slesvig-Holsten blev embedet som tysk garnisonspræst overflødigt og derfor nedlagt, hvilket gjorde et indhug i Martens i forvejen beskedne indtægter. Den tilbageværende civile menighed kunne ikke bære kirkens udgifter, og i 1867 blev der nedsat en kommission der skulle se på mulighederne for at omdanne menigheden til en dansk menighed. Kommissionen indstillede at Vor Frelsers Sogn blev delt i to, og Frederiks Kirke blev dansk sognekirke for det nye sogn. Heller ikke dette forslag blev til noget.
Skolens kateket havde taget sin afsked i 1864, og på grund af kirkens usikre fremtidsudsigter, var stillingen ikke blevet genbesat. Martens påtog sig en del af arbejdet, for at supplere sine indtægter, men han egnede sig ikke til jobbet, og hans manglende økonomiske sans gjorde, at der til sidst var så meget rod i regnskaberne, at [[Bruun Juul Fog|provst Fog]] blev nødt til at ophæve Martens konstitution i 1871.
 
I 1866 havde man forsøgt at løse skolen lokalespørgsmål ved at købe ejendommen OvengadenOvergaden ovenOven Vandet 28, men i de følgende år faldt elevantallet til der kun var 31 i 1871, og efter Martens tid var skoenskolen ikke til at redde. Den blev nedlagt 1. august 1873.
 
Kirkens sidste tyske præst blev '''Theodor Heinrich Hamburger'''. Han havde været præst i Slesvig, men var i lighed med Martens, blevet afsat af tyskerne i 1864.
 
==Referencer==
3.825

redigeringer