Billedrør: Forskelle mellem versioner

188 bytes fjernet ,  for 13 år siden
m
Flytter {{Commonscat}} til Eksterne henvisninger; kosmetiske ændringer
m (Gendannelse til seneste version ved KhanBot, fjerner ændringer fra 83.95.210.235 (bidrag))
m (Flytter {{Commonscat}} til Eksterne henvisninger; kosmetiske ændringer)
[[ImageFil:IMG 1468.jpg|thumb|300px|Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen.]]
Et '''billedrør''' er den [[Elektronisk komponent|komponent]] i et [[fjernsyn]] eller en [[monitor]] som viser billedet: Det er lavet af [[glas]], og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et [[vakuum]] indeni. Den lukkede, brede ende af »»tragten«« er skærmen: Her dannes billedet ved, at et strålebundt af [[elektron]]er, som skabes og styres i »»tragtens«« snævre ende, »»fejer«« hen over skærmen. På dennes inderside findes en belægning af et stof, som lyser op når det rammes af elektronstrålen, så ved at variere dennes intensitet, skabes mørke og lyse partier forskellige steder i billedfeltet.
 
Strålen kommer igennem hele billedfeltet adskillige (for europæiske fjernsyn: 25) gange i sekundet. Stoffet på skærmen »»gløder«« i en brøkdel af et sekund efter at elektronstrålen har strejfet det - lige nok til at det lysende billede bliver »»hængende«« indtil næste gang strålen kommer forbi og »»genopfrisker«« det. Dette giver det »»langsomme««, menneskelige [[øje]] en illusion af et blivende billede på skærmen, om end man (især i øjenkrogen) kan fornemme hvordan lyset fra et billedrør »»flimrer««.
 
Billedrør er som teknologi ved at blive erstattet af [[fladskærm]]e ([[LCD]]-skærme, [[plasmaskærm]]e og måske [[laser-tv]]), som bruger mindre energi end et billedrør med tilhørende hjælpekredsløb, og modsat billedrøret kan gøres lette og ekstremt flade.
== Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer ==
[[Billede:CRT_monochrome.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til sort-hvid-tv eller -monitor]]
Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul [[katode]] (8), som bærer en stor, negativ [[elektrisk spænding]]; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »»sky«« af elektroner (2), som tiltrækkes af en [[anode]] i form af en elektrisk ledende belægning af [[grafit]] (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »»undslipper«« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en ''elektronkanon''.
 
På sin vej mod skærmen passerer strålen en fokuseringsspole (3), som er monteret udvendigt på billedrøret i et spoleåg af [[jern]] (11): [[Magnetfelt]]et fra denne spole har samme indvirkning på elektronstrålen som en [[optisk linse]] har på [[lys]]; når spolen danner et magnetfelt af den rette styrke, fokuseres elektronerne til en snæver stråle. Denne fokusering er i øvrigt grunden til at skærmen på (især ældre) billedrør er konveks (»»buer udad«« mod beskueren): Strålen er hele tiden fokuseret i den samme brændvidde fra fokusspolen, så elektronerne skal helst tilbagelægge (omtrent) den samme strækning uanset om de sendes mod midten af skærmen eller ud til et af hjørnerne.
 
På den anden side af fokuseringsspolen sidder fire afbøjningsspoler (1), også monteret på rørets yderside: Disse skaber et varierende magnetfelt, som afbøjer elektronstrålen i hhv. det vandrette og det lodrette plan, så strålen kan bringes til at træffe et vilkårligt punkt på indersiden af skærmen (10). Skærmens inderside er forsynet med et tyndt lag af et stof (4), som fluorescerer (dvs. lyser op) når det rammes af elektronstrålen, så hvis strålen er tilpas fokuseret, skabes en lille, skarpt lysende plet på skærmen.
== Billedrør til farve-tv og -monitorer ==
[[Billede:CRT_color.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til farve-tv eller -monitor]]
Farvebilleder skabes ved at vise tre »»sort/hvide«« delbilleder, der viser den kulørte scene set i hver af de tre »»grundfarver«« rød, grøn og blå, oven i hinanden. Et billedrør der kan vise billeder i farver (vist på illustrationen til højre), adskiller sig fra det sort/hvide billedrør på tre punkter:
* I stedet for én opvarmet katode med styreelektrode findes tre separate sæt (1), som udsender hver sin elektronstråle (2) med hver sin intensitet: Én stråle for hver af de tre grundfarver.
* Lige inde bag ved skærmens inderside findes en såkaldt [[maske]] af metal (3), med tusindvis af bittesmå huller i et regelmæssigt mønster.
 
[[Billede:Ausschnitt_Rastermaske.JPG|thumb|200px|left|Nærbillede af et hjørne af masken med hullerne til et farvebilledrør. Klik på billedet for større forstørrelse.]]
De tre elektronstråler fokuseres og afbøjes, ganske som i det sort-hvide billedrør, af en fælles fokuseringsspole og et fælles sæt afbøjningsspoler, men i stedet for at fokusere strålen i skærmens afstand, fokuseres på maskens huller. På grund af hullernes og farvezonernes indbyrdes placering kan elektronstrålen fra f.eks. den katode der skaber det røde delbillede kun »»«« de zoner der lyser rødt, og ligeledes kan de elektronstråler der skaber det grønne og det blå delbillede, kun ramme zoner der lyser hhv. grønt og blåt (5).
 
Hvis elektronerne forstyrres på deres vej mod skærmen, f.eks. af et udefrakommende magnetfelt, rammer nogle af elektronerne en »»forkert«« zone så visse dele af billedet får forkerte farver: Dette kaldes for ''konvergensfejl''. Masken kan også blive magnetiseret, så den i sig selv sender nogle af elektronerne »»på afveje«« og skaber farvefejl selv efter det ydre magnetfelt er fjernet.
 
Hullerne i masken og farvezonerne på skærmen er tilpas små til, at det menneskelige øje fra en passende afstand ikke kan opløse (»»adskille««) de enkelte zoner, men i stedet »»blander«« farverne, hvorved illusionen om omtrent en hvilken som helst farvenuance skabes. På et almindeligt farvefjernsyn har skærmen ca. 300.000 zoner af hver farve.
 
I Sonys Trinitron-billedrør er masken ikke en plade med huller som vist på illustrationen, men en ramme med en masse parallelle, tynde metaltråde svejset på. I stedet for det viste sekskantmønster er trinitron-rørets fluorescerende farvezoner inddelt i smalle striber.
 
=== Se også ===
*[[Rgb|RGB]] - farveformatet
 
Som nævnt er der en stor spændingsforskel mellem katoden i bagenden og grafitanoden på rørets inderside, typisk 10.000 til 25.000 [[volt]]: Skal man servicere et apparat med billedrør imens det kører, f.eks. for at justere det, skal man vogte sig for billedrørets tilledninger og de delkredsløb der danner de fornødne spændinger.
 
Apparatet bruger almindeligvis et system af [[Elektrisk kondensator|kondensatorer]] til at opbygge og »»opmagasinere«« disse store spændinger, og disse kondensatorer tømmes ikke nødvendigvis så snart der slukkes for apparatet. Man må derfor regne med at der kan være ubehageligt store spændinger til stede i apparatet flere [[minut]]ter efter der blev slukket for det.
 
== Se også ==
* [[Synssans]]
 
==Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Cathode ray tube}}
 
 
{{Dagens_artikel | dato=4. september 2004}}
274.384

redigeringer