Johan Ernst Gunnerus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
slet <u>
m →‎Danmark: wikilink
Linje 21:
Til hans fædreland kan det næppe være nået, da han ikke nævnes i ''Københavns lærde Tidender'' alle de år, han var i Tyskland. Gunnerus var ikke længere ung, og hvor vel han end befandt sig ved det tyske studenterliv, med hvis duelvæsen og ubundne levemåde han ikke var ukendt med, måtte han dog nu tænke på sin fremtid. Måske har en sådan tanke ligget i tilegnelsen af hans store værk om natur- og folkeretten til kong [[Frederik 5.]] Muligvis har man også nu søgt at finde en plads til ham i Danmark, og da [[Herlufsholm]]s kald i november 1754 blev ledigt, kaldedes han hertil, hvorved han fik titel af professor og blev ''Lector lingvæ Hebraicæ'' ved skolen 13. december samme år.
 
At han i Jena fik tilbud om et professorat, som brodersønnen N. D. Gunnerus fortæller, er knap sandsynligt, medens det tør anses sikkert, at man der ville have ham til rektor ved latinskolen. Herlufsholms kald har han næppe søgt, da han ikke havde [[attestats]], og man ikke har fundet nogen ansøgning fra ham. Ved påsketid [[1755]] kom han til København, hvor han snart fik anledning til at optræde ved en af professor Obelitz afholdt disputats og vakte opsigt, men ikke ubetinget anerkendelse. 12. juni 1755 blev han ordineret efter at være fritaget for attestats.
 
Til Herlufsholm kom han imidlertid ikke, og som præst kom han aldrig til at virke. Der blev indledt forhandlinger med [[Kommunitetet|kommunitetsprovsten]] [[Nicolai Engelhardt Nannestad]] om at bytte embede, og det lykkedes, så Gunnerus 10. september 1755 kunne udnævnes til kommunitetsprovst, hvorved han blev biskoppens vikar ved universitetet. Han forlovede sig med en jomfru Hagen, søster til professorinde Kratzenstein, men hævede snart forbindelsen, gav sin forlovede erstatning i penge og pådrog sig ubehagelig omtale.