Versionen fra 8. apr. 2009, 14:12 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.297 edits kat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. apr. 2009, 17:06 redigér fjern redigering Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret Gå til næste forskel →
Linje 10: Efter et kort ophold i [[Lübeck]] kom han til Danmark, hvor han indyndede sig hos kong [[Frederik 1.]] og blev udnævnt til at prædike i [[Kiel]], hvor han udviklede et syn på [[nadver]]en, der var inspireret af [[Ulrich Zwingli]]. Luther blev foruroliget over dette. Under en drøftelse af dette i [[~~Flensburg~~Flensborg]] i 1529 måtte Hoffman, Johann Cappanus og andre forsvare sig. Hoffman fastholdt (i modsætning til det "magiske" i Luthers fortolkning), at nadverens funktion er som prædikenens, nemlig intet andet end en opfordring til en åndelig forening med [[Jesus Kristus]]. Da han nægtede at trække sit synspunkt tilbage, blev han forvist. Han tog til [[Strasbourg]], hvor han blev vel modtaget, indtil hans anabaptistiske tilbøjeligheder blev åbenlyse. Han sluttede sig til anabaptisterne og blev gendøbt i april 1930. I maj samme år rejste han til [[Østfrisland]], hvor han oprettede kirker og døbte omkring 300 mennesker. Han var i forbindelse med reformatoren Kaspar Schwenkfeld og teologen [[Andreas Karlstadt]], men påtog sig sin egen profetiske rolle. I 1532 ~~grundlage~~grundlagde han et samfund ved [[Emden]] og fik en stor tilhængerskare af håndværkere. Efter at en gammel mand havde spået, at Hoffman ville komme i fængsel i seks måneder, vendte han i foråret det efterfølgende år tilbage til Strasbourg. Ud fra sine studier af [[Johannes' Åbenbaring]] mente han, at Gud ville vende tilbage til Strasbourg i 1533, og han havde en vision om den apostolske kristendoms "genopstandelse", først under [[Jan Hus]] og nu under Hoffman selv. Året 1533 skulle indvarsle den ny æra; Strasbourg skulle være det Ny Jerusalems centrum. Da Hoffman imidlertid profeterede, at der forud for Kristi genkomst ville finde en udrensning af alle de ugudelige sted, blev han opfattet som revolutionær. Under forhør benægtede han at have gjort fælles sag med anabaptisterne og hævdede ikke at være profet, men blot et almindeligt vidne til det højeste; ikke desto mindre afviste han trosartiklerne, som man præsenterede ham for. Hoffmans profeti om Kristi genkomst var en væsentlig grund til opstanden i [[Münster]] i årene 1533-34, som han var en af ophavsmændene til. To af hans tilhængere, [[Jan Matthijs]] og [[Jan Bockelson van Leiden]] hævdede, at Hoffman tog fejl med hensyn til tid og sted for Kristi genkomst, og de udnævnte Münster til det korrekte sted.

Melchior Hoffman: Forskelle mellem versioner