Forskel mellem versioner af "Bruger:IbRas/Testside"

1.431 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
 
====Grundtvig i Frederiks Kirke====
[[Billede:Christians Kirke Copenhagen memorial Grundtvig.jpg|thumb|right|120px|Mindeplade om Grundtvigs tid i kirken.]]N. F. S. Grundtvig havde i 1826 forladt en stilling som residerende kapellan i Vor Frelsers Kirke, og han savnede et sted at prædike. Han brød sig ikke om de nye strømninger i folkekirken, og en gruppe ligesindede, der var begyndt at holde forsamlinger hos [[Jacob Christian Lindberg]] på Østerbro, prøvede at få ham til at tale dér, men han var ikke klar til at bryde med statskirken. I stedet ansøgte Grundtvig sammen med Lindbergs gruppe om tilladelse til at danne en dansk og tysk frimenighed, med Grundtvig og Siemonsen som præster, og benytte Frederiks tyske Kirke, som Grundtvig boede lige op ad, til deres gudstjenester. De fik blankt afslag, hvilket gjorde at Grundtvig knyttede sig tættere til gruppen, og begyndte at prædike ved deres møder.
 
Grundtvig tiltrak imidlertid så mange tilhørere, at Lindbergs hjem umuligt kunne rumme dem, og de så sig om efter andre lokaler. Grundtvigs vært i Strandgade 4, grosserer Jacob Holm, havde et pakhusloft i nabobygningen, som havde den nødvendige størrelse. Gruppen lejede lokalet, anskaffede bænke og en talerstol, og var parat til at holde deres egne gudstjenester, men politidirektøren var ikke så begejstret for idéen, og prøvede at tale gruppen fra den. Da det ikke lykkedes, foreslog han dem, at gå til biskoppen. Biskop [[Peter Erasmus Müller]] var en ven af Grundtvig, men kunne ikke gå ind for dannelsen af frimenigheder, og han foreslog i stedet, at Grundtvig fik lov at prædike til aftensangen i Frederiks Kirke. Det var ikke hvad gruppen havde tænkt sig, men derved blev det. Kongen underskrev resolutionen 1. marts 1832, og allerede tre dage senere stod Grundtvig på kirkens prædikestol første gang.
 
==Referencer==
3.825

redigeringer