Tungmetal: Forskelle mellem versioner

36 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
robot Tilføjer: ar:المعادن الثقيلة; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: ro:Metale grele)
m (robot Tilføjer: ar:المعادن الثقيلة; kosmetiske ændringer)
Tungmetaller ses ofte defineret som de metaller der har større massefylde end [[jern]]. Ser man på [[det periodiske system]] er det de fleste af metallerne i gruppe 3 til 16 og efter periode 4, eller mere generelt alle overgangsmetaller. I den uorganiske [[kemi]] betragtes et tungmetal, som et metal der danner uopløselige sulfider og hydroxider, hvis salte er farvede i vandig opløsning og ofte danner farvede komplekser.
 
Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er [[gift]]ige. F.eks. er [[guld]] og [[platin]] begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller. Andre tungmetaller, som f.eks. [[kobolt]], [[kobber]], [[jern]], [[mangan]], [[molybdæn]], [[vanadium]], [[strontium]] og [[zink]], er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som [[kviksølv]], [[bly]] og [[cadmium]] har – så vidt man ved - ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i [[pattedyr]]s kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom.
 
I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og ''tungmetalforgiftning'' kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af [[mangan]], [[aluminium]] eller [[beryllium]] (som i kemisk forstand ikke betragtes som et tungmetal) til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens [[svovl]]holdige [[enzym]]er, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i [[stofskifte]]t.
[[Kategori:Sygdomme]]
 
[[ar:المعادن الثقيلة]]
[[cs:Těžký kov]]
[[de:Schwermetalle]]
136.290

redigeringer