Versionen fra 8. feb. 2009, 12:43 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter territorie i skabelon til territorium ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. apr. 2009, 19:03 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.368 edits tyop, link Gå til næste forskel →
Linje 19: \|noter= }} '''Richmond-Petersburg Kampagnen''' var en række slag, som blev udkæmpet omkring byen Petersburg i Virginia i perioden mellem [[15. juni]] [[1864]] og [[25. marts]] [[1865]] under den amerikanske borgerkrig. Selv om disse slag er bedre kendt under betegnelsen '''Belejringen af Petersburg''', var der ikke tale om en traditionel belejring, hvor en by er omringet på alle sider og ~~forsyningslinierne~~forsyningslinjerne er afskåret. Der var tale om 9 måneders [[skyttegravskrig]] for Unionsstyrker under kommando af [[generalløjtnant]] [[Ulysses S. Grant]] uden held angreb Petersburg og derefter byggede ~~skyttegravslinier~~skyttegravslinjer som strakte sig 50 km rundt om den østlige og sydlige udkant af byen. Petersburg var af afgørende betydning for forsyningen af [[general]] [[Robert E. Lee]]s hær og sydstaternes hovedstad [[Richmond]]. Lee gav til sidst efter for det overvældende pres - det punkt hvor ~~forsyningslinierne~~forsyningslinjerne blev endeligt overskåret og en rigtig belejring ville være begyndt - og opgave begge byer i april [[1865]], hvilket førte til hans retræte og overgivelse ved Appomattox Courthouse. Belejringen af Petersburg gav en forsmag på den skyttegravskrig, som ville blive almindelig i [[1. verdenskrig]] og har derfor givet den en fremtrædende plads i krigshistorien. Den omfattede også det største antal sorte tropper i krigen, og de led store tab i [[slaget ved Krateret]] og [[Slaget ved Chaffin's Farm]]. == Baggrund == Petersburg, so var en velstående by på 18.000 indbyggere var et forsyningscenter for Konføderationens hovedstad Richmond på grund af dens strategiske placering lige syd for byen ved [[Appomattox ]]-floden, som gav adgang til at sejle på [[James River (Virginia)\|James River]], foruden dens rolle som et vigtigt jernbaneknudepunkt hvor fem jernbaner mødtes. Hvis Unionen erobrede Petersburg ville det være umuligt orfor Robert E. Lee at fortsætte forsvaret af Richmond. Slaget om byen begyndte kort efter Unionens nederlag i [[slaget ved Cold Harbor]]. Grant besluttede at erobre Richmond gennem Petersburg og begyndte at placere Unionens hær derefter den [[15. juni]], hvor han slap væk fra Lee og krydsede James River. Dette var udtryk for en ændret strategi i forhold til den forudgående Overland kampagne, hvor det primære mål havde været at lokke Lee ud i åbent terræn og besejre ham der. Nu valgte Grant et geografisk og politisk mål, og han vidste at han med sine overlegne styrker kunne belejre Lee der, fastholde ham, og enten sulte ham til overgivelse eller lokke ham ud til et afgørende slag. Lee troede først, at [[Richmond]] var Grants hovedmål og afgav kun nogle tropper under general [[P.G.T. Beauregard]] til at forsvare byen Petersburg. Linje 40: * X Korps under brigadegeneral [[Alfred Terry\|Alfred H. Terry]], som omfattede divisionerne under brigadegeneralerne [[Robert S. Foster (general)\|Robert S. Foster]] og [[Adelbert Ames]]. * XVIII Korps under generalmajor [[William Farrar Smith\|William F. “Baldy” Smith]], som omfattede divisionerne under brigadegeneralerne [[William T. H. Brooks]], [[John H. Martindale]] og [[Edward W. Hinks]] (den sidste var også en division med sorte tropper). * ~~Kavaleri Divisionen~~Kavaleridivisionen under brigadegeneral [[August Kautz]]. Grant opslog sit hovedkvarter i en hytte på plænen foran [[Appomattox Manor]], der var hjem for Dr. [[Richard Eppes]] og det ældste hjem (bygget i [[1763]]) i det, der dengang var City Point, men som nu er Hopewell, Virginia. Linje 48: * Andet Korps under generalløjtnant [[Jubal A. Early]] var den [[12. juni]] blevet sendt på operationer i Shenandoah dalen og spillede ingen direkte rolle i forsvaret af Petersburg. * Tredje Korps under generalløjtnant [[A.P. Hill]], som omfattede divisionerne under generalmajorerne [[Henry Heth]] og [[Cadmus M. Wilcox]] samt brigadegeneral [[William Mahone]]. * ~~Kavaleri korps~~Kavalerikorps under generalmajor [[Wade Hampton III\|Wade Hampton]], som omfattede divisionerne under generalmajorerne [[Fitzhugh Lee]] og [[William Henry Fitzhugh Lee\|W.H.F. "Rooney" Lee]]. ~~Beauregard's~~Beauregards militærområde, som omfattede North Carolina og det sydlige Virginia bestod af fire nedslidte divisioner under kommango af generalmajorerne [[Robert Ransom, Jr.]], [[Robert Hoke\|Robert F. Hoke]] og [[William H. C. Whiting]] samt brigadegeneral [[Alfred H. Colquitt]]. (Senere i kampagnen blev Beauregards områder udvidet og reorganiseret så de også rummede divisionerne under generalmajorerne Hoke and [[Bushrod Johnson]].) Grants hære var betydelig større end Lees under kampagnen, selv om styrkerne varierede. Under de første angreb på byen stod 15.000 unionstropper overfor 5.400 mænd under Beauregard. Den 18. juni var Unionshærens styrke på over 67.000 mod sydstatshærens 20.000. Mere typisk for kampagnen var tallet var midt i juli, hvor 70.000 Unionstropper stod overfor 36.000 fra sydstaterne omkring Petersburg og 40.000 Unionstropper under Butler stod overfor 21.000 omkring Richmond.<ref>Davis, pp. 18, 49, 64.</ref> Trods det at Unionshæren havde lidt store tab under [[Overland kampagnen]] var den i stand til at opsupplere med soldater og udstyr. En del garnisonssoldater fra [[Washington D.C.]] blev overført til infanteriet, og stadig flere sorte soldater blev til rådighed. Ved slutningen af kampangnen havde Grant 125.000 soldater, som kunne indlede Appomattox -kampagnen.<ref>Eicher, p. 806.</ref> Sydstatshæren havde omvendt svært ved at erstatte de folk, som blev mistet i kamp, ved sygdom og desertering.

Belejringen af Petersburg: Forskelle mellem versioner