Olden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nillerdk (diskussion | bidrag) har også betydning for fødekæden i dag |
Nillerdk (diskussion | bidrag) sammenskriver fra "Oldenår" og tilføjer nye informationer med kildeangivelser |
||
Linje 1:
[[Fil:Zwei_Eicheln.jpg|thumb|Agern (fotoet) betegnes sammen med ''bog'' som ''olden'']]
[[Fil:Buchecker.jpg|thumb|Bog]]
'''Olden''' er [[agern]] og [[bog (bøgens nødder)|bog]], altså [[eg|egens]] henholdsvis [[Almindelig Bøg|bøgens]] frugter, der indenfor [[botanik]]ken betegnes som [[nød|nødder]]. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle, og havde førhen meget stor betydning som husdyrfoder til især [[svineavl]]. Tidligere regnedes flere andre frugter også med under begrebet ''olden'', bl.a. [[hasselnød]]der, [[spisekastanje]]r og [[hestekanstanje]]r.
Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år<ref>F.eks. blomstrer bøgen (og bærer bog) kun hvis der har været tørke i juni-juli måned året før og det indtræffer ikke hvert år. Se {{Harvnb|Vedel|1975}} s. 202</ref>. Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år) og dette år kaldes '''[[oldenår]]'''<ref>Mellemrummet mellem oldenår er 3-6 år iflg. {{Harvnb|Boyhus|1997}} s. 10</ref>.
== Oldens betydning for vilde dyr og fugle ==
[[Fil:Garrulus_glandarius_1_Luc_Viatour.jpg|thumb|Skovskader samler agern og bidrager til plantningen af nye egetræer]]
I Danmark er olden føde for fugle (bl.a. [[skovskade]]r, [[fasan]]er, [[spætmejse]]r, [[musvit]]ter, [[ringdue]]r, [[finke]]r), vildt (f.eks. [[hjort]]e og [[vildsvin]]) og gnavere ([[skovmus]], [[rødmus]], [[halsbåndsmus]] og [[egern]]). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del af agernene i disse depoter vil spire og blive til nye egetræer. Ligeledes kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks. musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå (dette kælder f.eks. kvækerfinken fra Nordskandinavien)<ref>En artikel om oldens betydning for vilde dyr og fugle er at finde her:<br/>{{Citation|last=Skriver|first=Jan|title=Skoven bærer frø|date=2002|publisher=Netnatur.dk|url=http://netnatur.dk/netfauna/landskab/arkiv/skoven-baerer-frugt/|archiveurl=http://www.webcitation.org/5g0BUrXh1|archivedate=2009-04-13}}</ref>.
{{-}}
== Olden og svineavl ==
Olden var afgørende for [[husdyr]]produktionen, især [[svineavl]]en, hvor man talte om [[oldensvin]] og betalte [[oldengæld]] til skovejeren for at lade svinene "gå på olden". Når der var gode oldenår, kunne svinene lægge betydelige mængder [[fedt]] til (oldenflæsk) inden slagtningen hen under [[jul]]. Det er ikke mere end et par generationer siden, at næsten alt [[energi]]forbrug kom af menneskelig [[arbejdskraft]], og derfor var fedtindtagelse en bydende nødvendighed for at kunne klare hverdagen.
== Olden som menneskeføde ==
I det relativt ukendte eventyr ''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]] omtales netop oldensvinene:▼
Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref>. Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskemføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref>. Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra jægerstenalderbopladser tyder på, at man allerde dengang har vidst at fjerne garvesyre. Muligvis har man malet agern til mel og kogt en nærende, men ikke så velsmagende, [[grød]] af den<ref>Om fundene: {{Citation|url=http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|last=Koch|first=Eva|date=1999-12-12|title=Oldtidens nytteplanter i Danmark|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070405172106/http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|archivedate=2007-04-05}}</ref>.
== Olden i litteraturen ==
▲I det relativt ukendte eventyr ''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]] omtales netop oldensvinene<ref>[http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=98 H.C. Andersen : Svinene :: www.andersen.sdu.dk :: H.C. Andersen Centret]</ref>:
{{Citat|Forbi! forbi! - det Skjønne er forbi! Roserne ere borte,<br / >Træernes Blade falde af! her er vaadt, her er raat!<br />Fuglene, som sang, tie stille, Svinene gaae paa Olden,<br />Svinene ere Herrer i Skoven|''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]]}}
Line 15 ⟶ 27:
* {{Citation|last=Boyhus|first=Else-Marie|year=1998|title=Grisen - en køkkenhistorie|publisher=Gyldendal|isbn=87-00-35258-6}}
* {{Citation|last=Vedel|first=Helge|year=1975|title=Danmarks Natur - Bind 6 - Skovene|publisher=Politikens Forlag|isbn=87-567-0995-1}}
[[Kategori:Botanik]]
| |||