Bruger:IbRas/Testside: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 367:
===Frederiks Tyske Kirke===
====Præster====
'''Josias Lorck''', den unge energiske kapellan, som havde en stor andel i, at den tyske menighed havde fået sin egen kirke, var det naturlige valg til kirkens første præst. Han bestred hvervet i over 25 år til hans død i 1785. I ham havde menigheden en dygtig og vellidt præst, som kunne samle en stor menighedtilhørerskare til sine prædikener. Teologisk var han påvirket af [[pietisme]]n, og han var socialt engageret, hvilket bl.a. ses af hans arbejde med fattigskolen, som han havde tilsyn med. Med økonomisk støtte fra hans venner i menigheden indførte han bespisning af halvdelen af skolens omkring 100 elever, og beklædning til de dårligst stillede. På opfordring af kammerherreinde [[Louise von Plessen]] oprettede han et opfostringshus for unge piger, som fik til huse i Prinsensgade (nu [[Prinsessegade]]).
 
Ved siden af præstegerningen var Lorck en flittig forfatter, men han var især kendt, også uden for landets grænser, for hans omfattende samling af bibler og bibeloversættelser. Den omfattede over 5000 numre, og blev betragetet som en af byens seværdigheder, men han solgte den i 1784 til hertug [[Karl Eugen af Württemberg]], og samlingen findes i dag på det offentlige bibliotek i [[Stuttgart]].