'''Julius Exner''' (Johan Julius Exner) ([[30. november]] [[1825]]-[[15. november]] [[1910]]) var en dansk maler.
Julius Exner blev født i [[København]]. Efter sin [[konformationkonfirmation]] blev han, der allerede tidlig lagde lyst og evne til at tegne for dagen, sat i malerlære, men kom samtidig på [[Kunstakademiet]] og udviklede sig så hurtigt på dette sted, at en af lærerne, [[J.L. Lund]], snart opfordrede ham til helt at ofre sig for kunsten. Exner besøgte nu Lunds og senere [[Eckersberg]]s malerskoler og udstillede i [[1844]] sit første billede, ''[[Parti af Kunstakademiets Figursal]]''. Tre år efter fik han overrakt [[den Neuhausenske præmie]] for et portræt. Flere arbejder af samme art fulgte efter, men på et tidspunkt så det ud til, at den unge kunstner skulle bukke under for, hvad han selv har kaldt sin "usalige lyst til at blive historiemaler".
I slutningen af [[1840erne1840'erne]] og begyndelsen af [[1850erne1850'erne]] fuldendte han flere mindre værdifulde billeder over emner af fædrelandets historie. Det var [[Høyen]], der åbnede hans øjne for de evner han besad og disse evners egentlige art, og hvis kloge ord førte ham ind i folkelivsmaleriet. Tilskyndet af ham gik Exner ud på [[Amager]], og den første frugt af studierne dér, blev den legemsstore ''[[Amagerkone, som tæller sine penge]]'', der var udstillet [[1852]] og blev erhvervet af statens samling. Til denne kom senere ''[[Besøget hos bedstefaderen]]'', der havde indbragt kunstneren udstillingsmedaljen i [[1853]]. Herefter fulgte de figurrige kompositioner ''[[Episode af et gilde på Amager]]'', ''[[Et gilde i Hedeboegnen]]'' samt ''[[Sorteperspillerne]]''.
