Tsar Bomba: Forskelle mellem versioner

Tsar Bomba var en tre-trins brintbombe, med en sprængkraft på ca. 50 megatons TNT <ref>[http://www.atomicforum.org/russia/tsarbomba.html Atomic Forum - Tsar Bomba - The King of Bombs]</ref>, hvilket er 10 gange så meget, som alt sprængstof anvendt under hele [[2. verdenskrig]]. En tre-trins brintbombe bruger en fissionsbombe til at presse en fusionsbombe som i de fleste andre brintbomber og bruger dermed detonationen af disse, til at superkompresse en tredje fusionsanordning. Der foreligger dog beviser på, at Tsar Bomba havde flere tre-trins serier, frem for en enkelt stor. Det oprindelige design, var istand til at yde 100 megatons, men af hensyn til den mængde af radioaktivt [[nedfald]] en så enorm eksplosion ville skabe, havde man valgt at nedskalere bomben. Dette gjorde man ved at bytte de [[uran -238]] fusions tændsatser ud som de oprindelige design havde, med [[bly]]. Det resulterede i, at ca. 97% af den samlede energi kom fra [[fusion]] alene. I forhold til bombens ydelse, var den faktisk en af de ”reneste” kernevåben nogensinde produceret. Beslutningen om nedskaleringen kom, da man vurderede at for meget af det radioaktive nedfald ville ramme den sovjettiske civilbefolkning. Bomben blev bygget af [[Julii Borisovich Khariton]], [[Andrei Sakharov]], [[Victor Adamsky]], [[Yuri Babayev]], [[Yuri Smirnov]] og [[Yuri Trutnev]]. Kort efter sprængningen, begyndte Sakharov at tale imod kernevåben, hvilket senere resulterede i hans afhopning til vesten.

Tsar Bomba blev fløjet til test området på et modificeret [[Tu-95V]] bombefly, som lettede fra [[Kola]] halvøens luftbase. Pilotens navn var major [[Andrei E. Durnovtsev]]. Til filmoptagelse og indsamling af luftprøver, blev flyet eskorteret af et [[Tu-16]] fly. Begge fly var blevet malet med en speciel reflekterende maling, for at begrænse skader som følge af den intense varme. Bomben vejede 27 tons, målte 8x2 meter og var dermed så stor, at bombeflyet fik fjernet sine bombeskodder og interne brændstoftank. På bomben var der monteret en 800 kg tung faldskærm, som tillod at begge fly kunne nå 45 km væk fra [[ground zero]]. Bomben blev smidt fra 10,5 km højde og var indstillet til at detonere i en højde af 4 km over land (4,2 over havet). Dette blev sikret ved hjælp af [[barometriske sensorer]]. Bomben sprang med et sted mellem 50-58 megaton (kilderne varierer). Ildkuglen nåede ud til 4,6 km i diameter, hvormed den rørte jorden og kom næsten lige så højt op som flyet der smed den og den kunne tydelig ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i [[Finland]] og forvoldte mindre strukturelle skader andre steder. Den intense varmestråling ville have forsagetforårsaget [[3. gradsforbrændinger]] indtil 100 km fra ground zero. Paddehatteskyen nåede en højde af 62 km (7 gange [[Mount Everest]]) før den forsvandt ud af [[atmosfæren]] og var et sted mellem 30-40 km i diameter. Den seismiske chokbølge kunne stadig måles på dens tredje jordomrejse. Den målte et sted mellem 5-5,25 på [[Richterskalaen]]. 50 megatons er omtrent 2,1*10^17 [[joule]], processen varede 39 nanosekunder, producerende 5,4*10^24 [[watt]] (5,4 yottawatt). Det er tilsvarende til ca. 1,4% af den energi solen udleder.