Tredje puniske krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved TXiKiBoT, fjerner ændringer fra 84.238.8.232 (bidrag)
No edit summary
Linje 24:
På grund af Karthagos naboskab med den numidiske konge [[Massinissa]], der var Roms allierede, kom det stadig til gnidninger, og 149 f.Kr. lykkedes det kongen at provokere Karthago til krigshandlinger. Dette tog Rom som påskud til at kræve endelig underkastelse, og da karthagerne afslog romernes krav om rømning af byen, var krigen en kendsgerning.
 
I hovedsagen formede krigen sig som en tre år lang belejring af Karthago. Under denne forsvarede punerne sig med stor opfindsomhed og afslog hårdnakket alle forsøg på storm. Forsøg på at afskære forsvarerne fra alle fornødenheder mislykkedes til dels og krigen tærede på den romeske hærs kræfter. Omsider overtog feltherren [[Scipio Africanus den Yngre]] hærledelsen og tog 146 f.Kr. Karthago med storm efter frygtelige kampe. På krav fra Senatet blev byen jævnet med jorden og befolkningen deporteret. Krigen betød den endelige tilintetgørelse af [[fønikerne]]s magt i Middelhavsområdet. Pug Skibsted GU
 
[[Kategori:Puniske krige]]