Kunstord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
kort ændring i intro + Kunstord kan efterhånden vinde indpas i det daglige hverdagssprog, eksempler herpå er "gas", "ilt" og "brint". |
typo |
||
Linje 3:
Kunstord kan også være et kunstigt og vilkårlig dannet ord, som f.eks. Kodak navnet på et fotografiapparat, hvilket er et rent kunstord, skabt uden nogen som helst [[Etymologi|etymologisk]] forbindelse med det øvrige sprogstof.
At kunstord i faglige sammenhæng er nødvendige og uundværlige, siger sig selv; det gælder kun om at få dem på den ene side så klare og utvetydige, på den anden side så bekvemme som muligt. Kunstord kan hentes af forskellige kilder, der hver har sine fortrin og ulemper. For det første kan man bruge det almindelig sprogs [[ordforråd]], enten ligefrem eller gennem sammensætninger og afledninger, som når botanikerne taler om krone, knold, kim osv. eller danner sammensætninger som [[kronblad]], [[kimblad]], kemikerne om [[syre]], forbindelser, tvekulsur osv., grammatikerne om køn og tal (ental eller enkelttal og flertal) osv. Nogen ulempe kan her opstå ved, at de folkelige og de faglige anvendelser af ordet ikke altid dækker hinanden, så at for eksempel ikke alt, hvad der i almindelig sprog kaldes "rod", bliver anerkendt som sådan af botanikerne; hvor derimod den tekniske anvendelse af et gængs ord ligger temmelig fjernt fra den dagligdags, har denne kilde til kunstord kun gode sider; man tænke f.eks. på matematikernes og sprogforskernes brug af ordet "rod"; her kan nemlig hver videnskab bestemme og nøje afgrænse det, den forstår ved ordet, uden at dettes andre begrebstilknytninger kan komme i vejen. Dernæst kan videnskabsmanden, hvor han føler trang til et nyt kunstord, danne det rent vilkårlig, som da [[Jan Baptist van Helmont]] lavede ordet "gas". I reglen vil det dog vise sig, at han mere eller mindre bevidst har haft, et i forvejen eksisterende ord, der foresvævede ham (ved gas sikkert hollandsk geest, tysk "Geist"); [[H.C. Ørsted]]s "[[ilt]]" og "[[brint]]" (ild, brænde) for det, som nordmændene endnu kalder sur stof og
|