Induktionsproblemet: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Induktionsproblemet blev fremsagt af [[empiristen]] [[David Hume]] i værket "[[A Treatise of Human Nature]]". Hume, der tog afstand fra en [[a priori]] erkendelsesform om verden, skrev om problemet med at basere fremtiden på fortidens erfaringer.
 
Hume mente, at der kunne fælles to slags domme: [[Analytiske domme]] og [[syntetiske domme]]. Dette kaldes Humes gaffel, da de analytiske domme via fornuften har muligheden for at fælde en nødvendigtnødvendig sand/falsk dom, men ikke kan gøre det om verden. Mens de syntetiske domme kan udtale sig om verden, men ikke med nødvendighed.
 
Da vores erkendelse af verden beror på vores sanser, kan vi altså ikke sige noget nødvendigt sandt om verden. Blot fordi vi alle dage i vores liv har set solen stå op, kan dette ikke gives som garanti for, at den også vil stå op den følgende dag. Hume ender på denne måde sit hovedværk i [[skepticisme]].
Anonym bruger