Thorsager Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m gallery |
Harne (diskussion | bidrag) m Layout. |
||
Linje 19:
==Rundkirken bygges==
Thorsager Rundkirke er den yngste af de syv bevarede danske rundkirker. Den menes opført omkring år 1200 i [[romansk stil]] i [[munkesten]]. [[Rundskib]]et med central[[tårn]]et og [[kor (kirkedel)|koret]] med [[apsis]] er oprindelige. I rundhuset, indv. mål 12,6 meter, de er overhvælvet med små ribbeløse [[krydshvælvinger]], står 4 svære søjler, opførte i teglsten, som bærer centraltårnet. Søjlerne har rigt profilerede sokler og trapezkapitæler. Via en indvendig vindeltrappe i rundhuset er der adgang til et stort lavloftet rum over hvælvingerne, hvor der findes flere skydehulslignende lysåbninger. I senmiddelalderen tilføjedes [[våbenhus]]et samt et tårn på vestsiden.
==Inventar==▼
[[Fil:ThorsagerK-9.jpg|thumb|150px|Alteret]]
===Alteret===▼
===Døbefonten===▼
[[Fil:ThorsagerK-8.jpg|thumb|150px|Døbefonten]]
==Hvem byggede kirken?==
Line 26 ⟶ 37:
==Restaureringer==
===1877-78===
Kirken trængte efterhånden til en renovering, som blev gennemført i årene 1877-78 ved bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|Walther]]. På den tid hyldede man stadig princippet om, at restaureringer skulle bringe gamle bygninger tilbage til det oprindelige udseende uden hensyn til værdien af senere tiders tilføjelser. Walther gik hårdt til værks. I de gamle ydermure var munkestenene noget medtagede af århundreders hvidtekalk, sætningsrevner og forvitring. De blev hugget ud i 1-2 stens dybde og erstattet af moderne maskinstrøgne sten. Det morsomme kirketårn på vestsiden fik sin overdel fjernet, så den fik samme højde som koret. I det indre blev alle væggene pudset med glat cementpuds og bemalet med kalkdekorationer. Resultatet var måske nok en kirke, der mere lignede den oprindelige, men den hårde medfart berøvede kirken meget af dens autencitet.
===1950-52===
Denne restaurering omgjorde i høj grad Walthers ulykker i den indre. Cementpuds og dekorationer blev banket ned, så de gamle munkesten igen var synlige. Væggene blev kalket hvide. Endelig fik kirken nyt alterbord, ny [[prædikestol]], nyt gulv og kirkebænkene kasseredes til fordel for løse kirkestole.
===2004===
Den murede [[prædikestol]] fra forrige restaurering blev fjernet og erstattet af en flytbar prædikepult. [[Orgel]]et fra 1909 blev udskiftet og kirkerummet nykalket.
▲==Inventar==
▲===Døbefonten===
▲[[billede:ThorsagerK-8.jpg|150px|left]]Kirkens [[døbefont]] er det ældste stykke bevarede inventar. Den er fra den [[romansk]]e tid, men meget simpel både i størrelse og dekorationer. Det tilhørende [[dåbsfad]] er fra 1700-tallet, [[dåbskande]]n fra 1965.
▲===Alteret===
▲[[billede:ThorsagerK-9.jpg|150px|right]]Alterbordet er opført 1952 i munkesten med kors-relieffer. Alterprydelsen er et sen[[gotisk]] [[krucifiks]] fra 1400-tallet og bærer indskriften: ”I mig skal I have fred”. Alterstagerne er fra 1600-tallet. Kirkens [[bibel]] er udgivet af kong [[Christian VI]] i 1740. Endelig er [[alterkalk]]en fra 1878, disken fra 1849 og endelig er [[oblatæske]]n fra 1965. Over alterbordet er der i korets østvindue indsat en [[glasmosaik]]rude fra 1955, udført af kunstneren [[Harald Borre]] med motivet ”Krist stod op af døde påskemorgenrøde”.
==Kilder==
*Christiansen, Tage E.: Sune Ebbesens halve hovedlod, i Historisk Tidsskrift 1981, s.183-195.
*Christiansen, Tage E.: Isti Tres Fratres. Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog, i Middelalderstudier, tilegnede Aksel E. Christensen 1966, s.77-112.
*Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog. En uløst gåde i dansk middelalderforskning. Flere forfattere - principielt referat af et seminar med nævnte titel.
*Bogen om Thorsager Rundkirke.
<gallery>
</gallery>
▲{{commons2|Category:Thorsager Kirke}}
{{kirkestub}}
{{coor title dms|56|20|32.2|N|10|27|38.4|E|type:landmark_region:DK}}
[[Kategori:Kirker i Århus Stift]]
[[Kategori:Kirker i Randers Amt]]
[[sv:Thorsager Kirke]]
| |||