Epitafium: Forskelle mellem versioner

Et epitafium kan være et billede af f.eks. en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes disse også [[mindetavler]]. I [[1576]] havde [[adel|adelen]]en fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer, når de oprettede gravmæler. I den såkaldte [[Kalundborgske Reces]] [[1576]] formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med [[alabaster]] eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op - epitafier - på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens [[borgerskab]]et måtte nøjes med nogle af træ. I starten afbildedes religiøse motiver eller blot [[våben (heraldik)|våben]] hvis man var adelig, men efter år 1600 gled disse motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af personportrætter. På epitafierne afbildedes giveren og dennes familie, dvs. hustru og børn. Både tidligere hustruer og børn, der var døde før epitafiet blev lavet, blev føjet ind ved mandens side. Under billedet var indskrevet afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om denne. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for særligt rige, fornemme og betydningsfulde mennesker.

* [http://www.livinghistory.dk Epitafier i Danmark]