Regeringen Holstein-Ledreborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Baggrund: link til Arvefjende |
|||
Linje 34:
J.C. Christensen fik dermed et fornemt comeback som forsvarsminister i Ministeriet Holstein-Ledreborg, og demonstrerede, at han alene kunne føre den ømtålelige sag om forsvaret igennem uden at svigte de løfter til tyskerne, som han tidligere havde afgivet.
J.C. Christensen havde hele tiden arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland, selvom han aldrig havde tilkendegivet dette offentligt. Danskerne så tyskerne som deres [[arvefjende]], og ikke engang Neergaard vidste, at J.C. Christensens departementschef i krigsministeriet, Lütken, med J.C. Christensens og udenrigsminister [[F.C.O. Raben-Levetzau]]s kendskab, havde ført hemmelige forhandlinger i [[Berlin]], hvor dette standpunkt var blevet garanteret.
Da forsvarsforliget var i hus den 18. oktober gik J.C. Christensen af som forsvarsminister. Ti dage senere fulgte hele Ministeriet Holstein-Ledreborg efter Holstein havde fremprovokeret et flertal for en mistillidsdagsorden fremsat af [[Det radikale Venstre]]. Holstein bad dernæst Frederik 8. om at henvende sig til det parti, hvis dagsorden havde sejret. Næsten ubemærket i samtiden fik Holstein herigennem demonstreret gyldigheden af parlamentarisk statsskik, og afsluttede dermed sin politiske karriere med en fornem sejr, der for eftertiden må siges at være mindst lige så vigtig som J.C. Christensens forsvarsforlig.
| |||