Aksel Møller: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer Kategori:Danske indenrigsministre
link til Arvefjende
Linje 7:
Aksel Møller gjorde - bl.a. på Christmas Møllers opfordring - en betydelig indsats for at frigøre [[Konservativ Ungdom]] fra de anti-demokratiske tendenser, som havde præget organisationen i første halvdel af 30’erne og sikrede i sin periode som formand for organisationen 1936-38, at den fastholdt et loyalt samarbejde med Det Konservative Folkeparti.
 
Under [[Besættelsen]] udgjorde Aksel Møller sammen med [[H.C. Hansen]] det væsentligste bindeled mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen. Aksel Møllers forhåbninger om, at det efter besættelsen ville være muligt at fastholde og udbygge en socialdemokratisk-konservativ alliance blev dog gjort til skamme, da [[Socialdemokratiet]] følte sig tvunget til at markere en skarpere ideologisk profil i konkurrence med det fremstormende [[DKP]]. Istedet så Aksel Møller sig nødsaget til at støtte John Christmas Møllers efterfølger som partileder [[Ole Bjørn Kraft]] i den tilnærmelse til den traditionelle [[arvefjende]] [[Venstre]], som førte til regeringssamarbejdet under ledelse af [[Erik Eriksen]] 1950-53.
 
I [[1955]] overtog Aksel Møller lederskabet af partiet efter Ole Bjørn Kraft, som var meget kritiseret internt og med sin meget nationalt højstemte retorik fremstod som en blokering for den fornyelse af partiet, der skulle bryde den parlamentariske isolation, det ofte befandt sig i. Som partileder var Aksel Møller meget anerkendt og fremstod som en af Folketingets væsentligste parlamentarikere, men havde i stigende grad problemer med stress-relaterede sygdomme, som resulterede i hans pludselige død i marts 1958. Hans bortgang fremstod for politikere fra samtlige partier som et stort tab for folkestyret.