Blærebetændelse: Forskelle mellem versioner

'''Blærebetændelse''' (''[[lægelatin|lat]]: cystitis acuta'') er en [[sygdom]]stilstand, der opstår som følge af [[infektion]] i [[urinblære|blæren]]. Betegnelsen bruges imidlertid i flæng, og dækker over flere typer af infektioner og irritationstilstande i de nedre [[urinvej]]e. Betændelsen giver anledning til svien ved [[urin|vandladning]], ligesom trangen til vandladning øges markant.

 

Infektionen, der oftest skyldes [[Escherichia coli|tarmbakterier]], forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, af den simple årsag at kvinders [[urinrør]] blot er ca. 4 cm langt, mens mænds urinrør er ca. 20 cm; således har [[bakterie]]r lettere adgang til kvinders blære end til mænds. I blæren har bakterier gode vækstbetingelser - der er et varmt, fugtigt, mørkt og næringsrigt miljø - og kan således forholdsvis hurtigt formere sig, med deraf følgende infektion.

 

Det er ikke ualmindeligt, at dårlig intimhygiejne kan medføre blærebetændelse. Dette gælder især kroniske blebærere, men også [[soldat]]er på længere øvelser og naturelskere, der i længere tid ikke har mulighed for at vaske sig tilstrækkeligt grundigt, kan pådrage sig blærebetændelser som følge af dårlig [[hygiejne]]. Blandt [[hjemløs]]e, der lever med ringe adgang til [[bad]]efaciliteter, ses ligeledes en overvægt af forekomsten af urinvejsinfektioner.

 

Blærebetændelse kan give et eller flere af følgende [[symptom]]er:

*Svie ved vandladning

*Ufuldstændig blæretømning

 

Den mest almindelige undersøgelse er [[urinprøve]]n, der er smertefri og som giver svar inden for få minutter. Ved blærebetændelse vil urinen være positiv for [[leukocyt]]ter og ofte [[nitrit]]. Urinprøven kan til tider suppleres med [[blodprøve]]r, og i sjældnere tilfælde af andre kliniske undersøgelser, herunder [[bloddyrkning]].

 

Blærebetændelse er oftest let at behandle; den kan tit kureres med en kort [[antibiotika]]kur, ofte med [[sulfamethizol]]-[[pille (farmaci)|tabletter]] eller et [[penicillin]]præparat ([[Mecillinam]] - Selexid). Ved simpel cystitis uden [[feber]] eller sygdomsfølelse kan man nøjes med engangsdosering af for eksempel 2 gr. sulfamethizol. Ved gentagne anfald er det nødvendigt med 3-6 dages behandling - eventuelt forudgået af bakteriedyrkning og [[antibiotikaresistens|resistensbestemmelse]] for at finde den korrekte antibiotika.

 

*Det kan anbefales at drikke rigeligt med væske. En del bakterier skylles ud med hver vandladning, og hvis urinmængden øges vil det medvirke til at skabe ringere vækstbetingelser for bakterier.

*God hygiejne kan medvirke til at mindske risikoen for at pådrage sig en blærebetændelse. Er infektionen allerede opstået kan tilstanden forværres af manglende hygiejne.

 

De fleste helbredes fuldstændigt, med korrekt behandling, i løbet af få dage. Lades infektionen ubehandlet vil urinen for ca. 70% af [[patient]]er spontant blive [[steril]] i løbet af en måned; dog øger dette risikoen for komplikationer (se nedenfor).

 

Blærebetændelse kan ubehandlet føre til flere andre sygdomme eller tilstande. Primært er der risiko for, at infektionen breder sig fra blæren til [[nyre]]rne med [[Pyelonephritis|nyrebækkenbetændelse]] til følge.

Herudover kan en blærebetændelse blive [[kronisk]] og eventuelt føre til [[inkontinens]], der kan betyde længerevarende, evt. livslang, afhængighed af [[ble]] eller [[kateter]].

 

 

[[Kategori:Infektionssygdomme]]

[[br:C'hwezigellad]]

[[de:Zystitis]]

[[en:Cystitis]]

[[es:Cistitis]]