Kvindebevægelsen: Forskelle mellem versioner

I [[Danmark]] blev kvinderne inspireret af [[amerika]]nske initiativer, der medførte at en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[Danmarks historie|1970]] gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde samme løn som mænd, og da de heller ikke stak af måtte politiet hente dem. Aktionerne gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i forskelsbehandlingen af mænd og kvinder. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse fra allehånde undertrykkende forhold var født. Den fik snart et betydeligt omfang og blev med sine krav og sin insisteren på selstændighed over for 'mandssamfundet'. Dette blev en af det [[Danmarks historie|20]]. århundredes udfordring for de herskende politiske forhold, både til venstre og til højre for midten i dansk politik. Politikken blev nemlig domineret af mænd, og kvindefrigørelsen havde i [[Danmarks historie|1960]]'erne være noget med at kvinder godt måtte være med til det mændende havde bestemt, samt være parate til at have [[samleje]] med hvem som helst, spise de nye [[p-pille]]r og gå ind for [[fri abort]], der i øvrigt blev indført ved [[lov]] i [[Danmarks historie|1973]].

Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[Danmarks historie|1970]]'erne udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'.

Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede i lovgivningen som i den offentlig mening, hvilke var medvirkende til at kvindebevægelsen omkring [[Danmarks historie|1980]] mistede 'pusten' og sygnede hen. Den mest radikale del, Rødstrømperne, nedlagde sig selv i [[Danmarks historie|1985]]. Hvad Rødstrømperne havde sat i gang fik derimod sin egen dynamik. For eksempel blev der siden oprettet specifikke kønsforskningscentre på landets [[universitet]]er.

Allerede i [[Danmarks historie|1970]]'erne var unge kvinders [[uddannelsesfrekvens|uddannelses]]- og [[erhvervsfrekvens]] på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders [[erhvervsfrekvens]] til vore dages niveau skyldes at 'husmodergenerationerne' efterhånden gled ind i [[pension]]salderen og dermed ud af erhversstatistikken, mens de nye kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet [[arbejdsmarked]]et.