Norðragøta: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Arne List (diskussion | bidrag)
No edit summary
Arne List (diskussion | bidrag)
Linje 20:
Husets vigtigste rum er ''[[roykstova]]n'' (''røgstuen''), hvor der traditionelt plejede at være et åbent ildsted, hvorfra røgen gik op igennem et hul i taget (lyren) eller gennem en skorsten over ildstedet. Gulvet plejede at være af stampet ler. I Blásastova har røgstuen dog fået trægulv og komfur, sandsynligvis i vort århundrede.
 
I denne stue, der er forsynet med to alkover[[alkove]]r, faste bænke langs væggen og kasse til at gemme tørvene i, samledes gårdens folk i de mørke vinteraftener for at arbejde med ulden - det var dengang man sagde at ''Færø uld er Færø guld''. Mændene sorterede og kartede ulden, spandt og tvandt garn på de store skotrokke mens kvinderne strikkede. Det er ofte blevet hævdet, at dette arbejdsfællesskab i bøndegårdenes røgstuer de mørke vintre er den institution, der i første række har bevaret og udviklet folkets kultur og sprog.
 
Bygden Gøta's fortidsmindeforening har indrettet Blásastova som [[museum]]. I rummene kan man se redskaber, husgeråd og bohave, der afspejler livet i en færøsk bondegård i vore oldeforældres tid. I høladen er der ligeledes indrettet museum, her fremvises redskaber, der har forbindelse med udendørs arbejde.
Linje 30:
I materialer og proportioner slutter de sig til den traditionelle færøske byggeskik. De hvide kalkede sokler og de hvide smårudede vinduer spiller smukt op til de sorte tjærede vægge under det friske græstag.
 
Glyvra Hanus' hus er smukt restaureret og indrettet til mødested for foreningens medlemmer og andre arrangementer. De to øvrige bevarede og nyrestaurerede huse er private, de ejes af de familier, der stammer herfra, og benyttes som sommerboliger. Til helheden hører yderligere den smukke kirke, der er bygget i 1833. Denne bygning repræsenterer, i lighed med andre jævnaldrende bygdekirker, det bedste i færøsk snedker- og tømrerhåndværk.
 
==Eksterne henvisninger==