Norðragøta: Forskelle mellem versioner

I denne stue, der er forsynet med to alkover[[alkove]]r, faste bænke langs væggen og kasse til at gemme tørvene i, samledes gårdens folk i de mørke vinteraftener for at arbejde med ulden - det var dengang man sagde at ''Færø uld er Færø guld''. Mændene sorterede og kartede ulden, spandt og tvandt garn på de store skotrokke mens kvinderne strikkede. Det er ofte blevet hævdet, at dette arbejdsfællesskab i bøndegårdenes røgstuer de mørke vintre er den institution, der i første række har bevaret og udviklet folkets kultur og sprog.

Glyvra Hanus' hus er smukt restaureret og indrettet til mødested for foreningens medlemmer og andre arrangementer. De to øvrige bevarede og nyrestaurerede huse er private, de ejes af de familier, der stammer herfra, og benyttes som sommerboliger. Til helheden hører yderligere den smukke kirke, der er bygget i 1833. Denne bygning repræsenterer, i lighed med andre jævnaldrende bygdekirker, det bedste i færøsk snedker- og tømrerhåndværk.