Versionen fra 25. apr. 2009, 15:53 redigér Divus Iuvenis (diskussion \| bidrag) 9 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. apr. 2009, 15:53 redigér fjern redigering Divus Iuvenis (diskussion \| bidrag) 9 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 3: Menneskets [[immunforsvar]] "benytter" dette faktum til at skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen og dem, der ikke gør. [[Immunforsvar]]et, der indeholder en lang række [[antistoffer]], aktiveres således ved kontakt med eksempelvis [[Virus (biologi)\|vira]] og [[bakterie]]r der ikke hører til i kroppen. Når [[immunforsvaret]], eller nærmere [[lymfocyt\|det specifikke immunforsvar]], eller [[lymfocyt]]terne, således aktiveres ved binding mellem en fremmed [[celle]]s antigen og immunforsvarets ~~[[antistof~~ [[antistoffer]]\|antistof]] udløses en [[immunreaktion]]. Herunder hører blandt andet at der tiltrækkes og dannes en større mængde [[antistoffer]] mod det speccifikke antigen. Antistofferne binder derefter antigenerne sammen i en stor klump og en mekanisme i immunforsvaret "æder" ([[fagocyt]]erer) dernæst denne klump fremmedlegemer. Systemet er dog ikke perfekt. Det skaber bl.a. problemer ved donering af forskellige [[organ]]er, da immunforsvaret straks vil genkende disse nye organer som fremmedlegemer og derfor vil prøve på at udrydde dem. Et andet eksempel på dette systems mangler kunne være det faktum at det ikke er i stand til at neutralisere f.eks. [[HIV]]-virusset.

Antigen: Forskelle mellem versioner