Dansk Estland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Hansestæder: indsat notehenvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 64:
Ved erobringen af det baltiske område havde der nok været handelspladser men igen egentlige købstæder; handelspladser med en egen særlig stadsret var en fornyelse i 1200-tallet. I [[Hertugdømmet Estland]] blev der oprettet tre hansestæder: Reval ([[Tallinn]]), Wesenberg ([[Rakvere]]) og [[Narva]].
 
Det er sandsynligt, at [[Reval]] fik lybsk stadsret allerede under [[Valdemar Sejr]], det vil sige mellem [[1219]] og [[1227]]. Under [[sværdbroderordenen]]s herredømme 1227-1238 havde Reval fået samme rettigheder som [[Riga]], det vil sige [[Hamborg]]s stadsret. Denne blev afskaffet efter genindførelse af dansk overherredømme i Hertugdømmet Estland, og i stedet gav [[Erik Plovpenning]] den [[16. august]]i [[1248]] Reval lybsk ret.<ref>Bartholdy m.fl., s. 36</ref> Retsforleningen blev senere stadfæstet, og også [[Wesenberg]] og [[Narva]] fik lybsk ret. For de estiske stæders vedkommende indebar indførelsen af lybsk ret i alle tre, at Revals råd blev appelinstans for Narva og Wesenberg, mens Lübecks råd blev overret for Reval. Baggrunden herfor må søges i to forhold: dels at [[Lübeck]] fra [[1201]] til 1225 hørte under den danske krone, dels for at forhindre at eventuelle stridigheder i Estland skulle kunne appelleres til Riga - Traveby (Lübeck), hvor den danske konge ville være repræsenteret, måtte være at foretrække. Dertil kommer, at der skete en stor tilgang af tyskere til stæderne, og valget af en "tysk" stadsret kunne formodes at medvirke til at gøre tilflytning tillokkende.<ref>Bartholdy m.fl., s. 43</ref>
 
==== Enestegårde og landsbyer ====