Versionen fra 25. apr. 2009, 17:54 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Hansestæder: småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. apr. 2009, 18:47 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 32: Disse overordnede områder var atter inddelt i ordensområder (estisk: ''komtuurkond'', pl. ''komtuurkonnad'') og fogderier (estisk: ''foogtkond'', pl. ''foogtkonnad''). Oprindelig var der forskel på disse administrative underenheder, men med tiden forsvandt denne forskel i praksis. ==== Hertugdømmet Estlands styrelse ==== Den danske konge var hertug over sine nordestiske besiddelser. [[Valdemar Sejr]]s søn Knud omtales allerede [[1223]] i [[Ribe bispekrønike]] som ''dux Estonie'', hertug over Estland, og også [[1229]] omtales han med denne titel. Senest i foråret [[1266]] fik [[Margrethe Samboria]] (der var datter af fyrst [[Sambor]] af [[Pommern]]), da enkedronning efter [[Christoffer 1.]] på livstid Estland og Virland som forvaltningsområde og tog titel af ''domina Estonie''. Samtidig anvendte kongen titlen ''dominus Estonie'', herre over Estland, men i skrivelse af [[12. april]] [[1269]] til paven ved Ribes [[biskop Esger]] og senere igen [[1273]] og [[1276]] derimod ''dux Estonie''.<ref>Bartholdy m.fl., s. 40f</ref> Kongen lod sit estiske hertugdømme styre dels ved bispen i Reval, dels ved en kongelig statholder. ===== Kongelige statholdere ===== Til at styre Hertugdømmet Estland udnævnte kongen som overordnet leder en statholder, ''capitaneus Revalie''. Statholderen var både militær- og civilguvernør i lighed med de samtidige danske slotshøvedsmænd, idet han dog ofte samvirkede med de edsvorne rådsherrer i Reval.<ref>Bartholdy m.fl., s. 41</ref> Danske Statsholdere i Estland: [[Anders Sunesen]], ærkebiskop af Lund , 1206, 1219 - 1221 ▼ Saxo Aginsun 1248 - 1249 ▼ Stigot Agison 1249 ▼ Saxo 1254 - 1257 ▼ Jakob Ramessun 1259 ▼ Woghen Palissun 1266 ▼ Siverith 1270 ▼ Eilard von Oberch 1275 - 1279▼ Odewart Lode 1279 - 1281▼ Letgast 1285▼ Friedrich Moltike 1287▼ Johann Sialanzfar 1288 ▼ Nils Axelsson 1296 ▼ Nikolaus Ubbison 1298 ▼ Johann Saxesson 1304 ▼ Johannes Canne 1310 ▼ Ago Saxisson 1312 - 1313 ▼ Heinrich Bernauer 1313 - 1314 ▼ Johannes Kanna 1323 ▼ Heinrich Spliit 1329 ▼ Marquard Breide 1332 - 1335 ▼ Konrad Preen Jul 1340 - May 1343 ▼ Bertram von Parembeke 1343▼ Stigot Andersson 1344 -1346▼ ===== Reval bispedømme ===== [[1240]] oprettedes [[Reval bispedømme]]. Bispedømmet var en dansk kirkeprovins, og biskoppen skulle derfor udnævnes af ærkebispen i Lund. I begyndelsen blev bisperne i praksis udnævnt af den danske konge. 1277 afstod Margrethe Samboria (der var datter af fyrst Sambor af Pommern), da enkedronning efter Christoffer 1. og som sådan hertuginde af Estland, dog fra bispevalget til fordel for det nystiftede domkapitel, der dog først blev stadfæstet i 1283 (efter en ny kongelig udnævnelse af bispen). Ej heller siden lykkedes det domkapitlet at få udnævnt sin kandidat, den kongelige kandidat blev hver gang foretrukket.<ref>Bartholdy m.fl., s. 39</ref> ===== Kongelige vasaller ===== Afgørende var det, at hele Hertugdømmet Estland var kronens ejendom. Ingen anden kunne eje jord, men var vasaller, det vil sige kongens stedlige forvaltere. De estiske fogderier var i praksis givet i forvaltning på forleningsvilkår, og vasallerne måtte derfor ved kongeskifte aflægge ed til den nye konge inden for en nærmere fastlagt frist, lige som en ny vasal skulle forny sin forgængers ed. Vasallerne var forpligtede til krigs- og hoftjeneste men oppebar til gengæld tiende og forestod den retslige forvaltning - både den civile og den strafferetslige - som første domsinstans.<ref>Bartholdy m.fl., s. 40</ref> Allerede i [[1252]] gjorde [[Christoffer I]] lenene arvelige for sine vasaller i ''Reval'' og ''Wesenberg'' i overensstemmelse med tysk lensret. [[1284]] overtog Estland lybsk kirkeret. Senere, i [[1315]] under [[Erik Menved]], blev der udarbejdet og ikraftsat en selvstændig estisk lensret. Kendetegnende var, at feudalsager kunne forelægges direkte til den danske konge.<ref>Bartholdy m.fl., s. 43</ref> Line 112 ⟶ 154: I [[1560]] købte kong [[Frederik 2.\|Frederik II]] af Danmark bispedømmet Øsel-Wiek, fra den sidste fyrstbiskop, [[Johan von Munchhausen]]. Besiddelserne blev givet som en [[apanage]] til kongens yngre bror, hertug [[Magnus af Holsten]]. Danmark overdrog Wiek til Polen for til gengæld at overtage livlandske besiddelser på Øsel. I [[1645]] blev Øsel [[Sverige\|svensk]] ved [[Freden ved Brömsebro\|Brømsebrofreden]]. ===== Danske ~~Statsholdere~~[[lensmand\|lensmænd]] ipå ~~Estland~~Øsel ===== ▲[[Anders Sunesen]], ærkebiskop af Lund , 1206, 1219 - 1221 ▲Saxo Aginsun 1248 - 1249 ▲Stigot Agison 1249 ▲Saxo 1254 - 1257 ▲Jakob Ramessun 1259 ▲Woghen Palissun 1266 ▲Siverith 1270 ▲Eilard von Oberch 1275 - 1279 ▲Odewart Lode 1279 - 1281 ▲Letgast 1285 ▲Friedrich Moltike 1287 ▲Johann Sialanzfar 1288 ▲Nils Axelsson 1296 ▲Nikolaus Ubbison 1298 ▲Johann Saxesson 1304 ▲Johannes Canne 1310 ▲Ago Saxisson 1312 - 1313 ▲Heinrich Bernauer 1313 - 1314 ▲Johannes Kanna 1323 ▲Heinrich Spliit 1329 ▲Marquard Breide 1332 - 1335 ▲Konrad Preen Jul 1340 - May 1343 ▲Bertram von Parembeke 1343 ▲Stigot Andersson 1344 -1346 ~~== Danske [[lensmand\|lensmænd]] på Øsel ==~~ Heinrich Wulf 5 Mar 1562 - 1567 Klaus von Ungern zu Dalby May 1573 - Aug 1576 Johann von Mentz 2 Sep 1576 - ~~158.~~1584 Mathias Budde 1584 - 1587 *Claes Maltesen Sehested 2 Feb 1599 - 1612

Dansk Estland: Forskelle mellem versioner