Dansk Estland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Hansestæder: indsat notehenvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet |
||
Linje 9:
== Hertugdømmet Estland (1206-1346) ==
{{Uddybende|Baltiske korstog}}
Danmark rejste sig som en stormagt, både militært og handelsmæssigt, i [[1100-tallet]]. For at eliminere de [[Estland|estiske]] og [[Livland|livlandske]] [[pirat]]er, der plyndrede den danske Østersøhandel, iværksatte henholdsvis kongerne [[Valdemar 1. den Store|Valdemar I den Store]] og [[Knud 6.|Knud VI]] angreb i [[1170]], [[1194]] og i [[1197]]. I [[1206]] iværksatte kong [[Valdemar Sejr]] og [[ærkebiskop]] [[Anders Sunesen]] et plyndringstogt mod øen [[Øsel]] (estisk: ''Saaremaa''). Øboerne var tvunget til overgivelse, og der blev bygget en [[borg]]; dog kunne man ikke finde nogen frivillige til at bebo borgen. Borgen blev brændt ned, og danskerne forlod øen, dog med et krav på Estland, som [[pave]]n anerkendte.▼
▲Danmark rejste sig som en stormagt, både militært og handelsmæssigt, i [[1100-tallet]]. For at eliminere de [[Estland|estiske]] og [[Livland|livlandske]] [[pirat]]er, der plyndrede den danske Østersøhandel, iværksatte henholdsvis kongerne [[Valdemar 1. den Store|Valdemar
I [[1219]] samlede kong Valdemar en flåde på flere hundrede skibe imod esterne med ærkebiskoppen, [[biskop]]per og en hær under ledelse af fyrst [[Wizlav]] fra den erobrede ø [[Rügen]]. Hæren blev landsat ved [[Tallinn]], det var her [[Dannebrog]] ifølge traditionen faldt ned fra himlen og danskerne sejrede (de oprindelige kilder nævner dog et togt til Viljandi i 1208 som det egentlige tid og sted for begivenheden).▼
I [[1208]] deltog danske korsfarere angiveligt i et togt mod borgen [[Viljandi|Fellin]] på grænsen mellem de livlandske og estiske områder. Det var angiveligt ved denne lejlighed, at [[Dannebrog]] faldt ned fra himlen.<ref>John Lind, s. 20ff</ref> Den danske deltagelse må ses i lyset af, at den danske ærkebisp [[Anders Sunesen]] efter togtet til Øsel i stedet for at vende tilbage til Danmark, med sit følge rejste til [[Riga]], hvor han opildnede de forsamlede kannikker ved domkirken til at fuldende kristningen af de omkringboende livere.
I de følgende år foregik utallige hærtog dels fra korsfarernes side mod esterne, dels fra esternes side mod Livland. I 1218 allierede esterne sig med russerne i [[Novgorod]] og angreb atter Livland. På samme tid var biskop [[Albert von Buxthövden|Albert af Riga]] gerådet i uenighed med [[Sværdbroderordenen]] og hans stilling trængt. I sin nød rettede han sommeren [[1218]] på et rigsmøde i [[Slesvig]] bøn til Valdemar Sejr om at komme ham til hjælp. Valdemar sejr var lydhør over for et angreb på Estland allerede den følgende sommer.
▲I [[1219]] samlede kong Valdemar en flåde på flere hundrede skibe imod esterne med ærkebiskoppen, [[biskop]]per og en hær under ledelse af fyrst [[Wizlav]] fra den erobrede ø [[Rügen]]. Hæren blev landsat ved [[Tallinn]],
=== Delingsaftaler ===
Line 17 ⟶ 23:
{{Uddybende|Stensby-aftalen}}
[[Sværdridder|Sværdbrødreordenen]] og Danmark
=== Administrative forhold ===
Line 174 ⟶ 180:
*"Eesti Nõukogude Entsüklopeedia" (forkortet ENE); Tallinn 1975.
*''Henriku Liivimaa Kroonika'' (oversat til estisk ved Richard Kleis); Tallinn 1993; ISBN 5-450-01319-1.
*Carsten Selch Jensen: "Nordens Korstog"; kronik i ''Skalk'' 2002 nr. 4, s. 20-28.
*Marje Jõeste, Ülo Kaevats, Harry Õiglane: ''Eesti A&O''; Eesti Entsüklopeediakirjastus; Tallinn 1993; ISBN 5-89900-013-9
*Aivar Kriiska, Andres Tvauri: ''Eesti Muinasaeg''; AS BIT 2002; ISBN 9985-2-0694-0.
*John Lind: "Den faldt fra himlen ned"; kronik i ''Skalk'' 2001 nr. 6, s. 20-27.
*Eesti Teaduste Akadeemia Ajaloo Instituut:''Eesti Talurahva Ajalugu''; I Köide; Tallinn 1992.
| |||