Versionen fra 10. feb. 2009, 22:46 redigér Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.249 edits Sammenskrivningsforslag ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. maj 2009, 00:05 redigér fjern redigering MauritsBot (diskussion \| bidrag) 3.644 edits m bot-test Tilføjer: fy:Libertarisme, vi:Chủ nghĩa tự do cá nhân; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 18: === 1900-tallet: Pro-ejendomsretsbevægelsen === [[~~Image~~Fil:2d political spectrum.png\|thumb\|Hvor et traditionelt politisk spektrum stilles op på en linje, opererer et [[Nolan chart]] med to, hvorved libertarianismen, som politisk ideologi, kan sammenlignes med øvrige ideologier.]]Under [[depressionen\|Den Store Depression]] i første halvdel af 1900-tallet havde en række økonomer og filosoffer, heriblandt [[John Maynard Keynes]] og [[John Dewey]], begyndt at overtage og omdefinere liberalismen. Igennem den såkaldte [[socialliberalisme]] (også kaldet [[nyliberalisme]], hvilket dog ikke må forveksles med det nutidige ord [[neoliberalisme]]) fremsatte de argumenter for, hvordan en økonomisk krise kunne undgås eller formindskes, hvis blot statsmagten begyndte at intervenere i det økonomiske liv. Denne økonomiske opfattelse, kaldet [[keynesianisme]], vandt indpas verden over og USA's præsident [[Franklin D. Roosevelt]] planlagde sin [[New Deal]] på grundlag af dens principper. Da omfanget af økonomer og filosoffer, som kaldte sig selv liberale, men samtidig støttede en stærk statslig indblanding i det økonomiske liv steg kraftigt i disse år, blev ordet "liberalisme" i stadig højere grad sammenkædet med [[etatisme]], eller endog [[socialisme]]; hvilket stadig er tilfældet i nutidens USA og Storbritannien. Linje 43: I 1958 udgav den britiske akademiker [[Isaiah Berlin]] sin essay ”[[Two Concepts of Liberty]]” hvori han opstillede to forskellige definitioner af frihed: [[positiv frihed\|Positiv]] og [[negativ frihed]]. Hvor klassiske liberale arbejde for at sikre frihed i en negativ forstand, det vil sige frihed fra begrænsninger, forsøgte den såkaldt moderne liberalisme og socialismen at opnå frihed i sin positive betydning, ved at sikre mennesker en frihed til at opnå en mulighed. == Referencer == {{reflist\|2}} == Bibliografi == <div class="references-small" style="-moz-column-count:2; column-count:2;"> * {{cite web\| authorlink = Walter Block \| last = Block \| first = Walter \| url = http://www.lewrockwell.com/block/block26.html \| title = The Non-Aggression Axiom of Libertarianism \| date = [[February 17]] [[2003]] \| accessdate = 2005-06-30}} Linje 88: * {{cite web\| puslisher = City Journal \| title = Radicals for Capitalism: A Freewheeling History of the Modern American Libertarian Movement \| url = http://www.city-journal.org/html/rev2007-04-20pb.html \| accessdate = 2006-07-10}} </div> {{Link GA\|zh}}▼ [[Kategori:Ideologier]] [[Kategori:Frihed]] [[Kategori:Klassisk liberalisme]] ▲{{Link GA\|zh}} [[af:Libertynisme]] Line 106 ⟶ 105: [[fi:Libertarismi]] [[fr:Libertarianisme]] [[fy:Libertarisme]] [[he:ליברטריאניזם]] [[hu:Libertarianizmus]] Linje 125: [[tr:Liberteryenizm]] [[uk:Лібертаріанство]] [[vi:Chủ nghĩa tự do cá nhân]] [[zh:自由意志主義]]

Libertarianisme: Forskelle mellem versioner