Forskel mellem versioner af "Karen Blixen"

1 byte tilføjet ,  for 12 år siden
m ({{lovende}})
[[Billede:Karen Blixen's grave.jpg|thumb|250px|Karen Blixens grav under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj i [[Rungstedlund]].]]
 
Umiddelbart efter ægteskabet med Bror von Blixen-Finecke den [[14. januar]] [[1914]], blev Karen Blixen smittet med [[syfilis]]. Hun må tidligt have erkendt smitten, for allerede i [[1914]] henvendte hun sig til en engelsk læge i [[Nairobi]] og blev behandlet med kviksølvtabletter, men rask blev hun ikke. I brev af [[28. maj]] [[1915]] skrev Karen Blixen til moderen om sit helbred, at hun var ret dårlig med feber og blæresygdom. Lægen tilrådede hende at tage til Danmark, og i juni samme år kom hun til København. Her opsøgte hun straks professor i hud- og kønssygdomme, [[dr. med.]] [[Carl Rasch]], som varetog hendes behandling, når hun var hjemme, de følgende 14 år. Det blev til flere langvarige indlæggelser på [[Rigshospitalet]] og ambulant behandling, som fortsatte efter Karen Blixens endegyldige hjemkomst til Danmark den [[31. august]] [[1931]]. Hendes syfilis medførte lige fra begyndelsen infertilitet ([[ufrivillig barnløshed]]) og fortsatte med at plage hende hele hendes levetid, men omfattende forsøg var ikke i stand til at afsløre tegn på syfilis hos hende før efter [[1925]]. Hendes skriftlige dygtighed tyder på, at hun ikke led under den mentale [[degeneration]] af sene stadier af syfilis eller af forgiftning på grund af sine kviksølvbehandlinger. Hun oplevede et mildt, permanent tab af følelse i benene, der kunne tilskrives kronisk brug af arsenikbehandlingen under opholdet i Britisk Østafrika. Andre tilskriver hendes vægttab og eventuel død til [[anoreksi|anorexia nervosa]].
 
I [[1950'erne]] blev Karen Blixens tilstand hurtigt forværret, og i [[1955]] fik hun en tredjedel af sin mavesæk fjernet på grund af et mavesår ([[ulcus duodeni]]). Dette gjorde skrivningen og fortsættelsen af forfatterskabet umuligt i en periode, hvor hun til gengæld deltog i flere radioudsendelser. I hendes breve fra Afrika og senere i løbet af sit liv i Danmark spekulerede Karen Blixen selv over sin sygdoms art og symptomer, mens hun offentligt gav syfilis skylden for hendes lidelse - en sygdom, der ramte helte og digtere, såvel som hendes egen far. Uanset hendes overbevisning om sygdommens art var sygdommen et velegnet udgangspunkt for at skabe den myte og legende, der kendetegner hendes liv som kunstner, karismatisk kvinde og indsigtsfuld baronesse. Da Karen Blixen døde den [[7. september]], på Rungstedlund, hendes barndomshjem, i en alder af 77 år, vejede hun kun 35 kg, fordi hun havde gennemgået en større operation for et mavesår, hvor en tredjedel af hendes mavesæk blev fjernet. Karen Blixen blev jordfæstet den [[11. september]] [[1962]] under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj, og efter hendes ønske blev [[Kong David|David]]s salme ''[[Jeg løfter mine øjne til bjergene (salme)|Jeg løfter mine øjne til bjergene]]'' oplæst.
Anonym bruger