Versionen fra 6. maj 2009, 01:18 redigér MelancholieBot (diskussion \| bidrag) 26.326 edits m robot Tilføjer: ar:حشيشة ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. maj 2009, 18:20 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter fra <references/> til {{reflist}}; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: Ordet '''ukrudt''' kommer af tysk ''Unkraut'' = "ikke-urt". På ældre dansk hed det '''ugræs'''. Det er [[plante]]r, der gror, hvor de ikke skal ifølge det menneske, som ejer eller driver et land- eller vandområde. == Uønsket vegetation == Man bør skelne mellem "uønsket vegetation" og egentligt ukrudt. Det første kan være alle mulige planter, der blot har haft det uheld at vokse frem på et sted, hvor man ikke vil have dem. Der er mange eksempler på dette: Spildfrø fra sidste års rapsafgrøde, som spirer frem i dette års hvede. Linje 10: Flyverøn i skorsten. == Egentligt ukrudt == Det egentlige ukrudt er en forholdsvis kort række [[urteagtig]]e planter, som erfaringsmæssigt følger med overalt, hvor jorden bliver dyrket. De udnytter den [[niche (økologi)\|niche]], der opstår, når vi afbryder den naturlige [[succession]] og forsøger at gennemtvinge, at jorden skal være dækket af en bestemt afgrøde. Ukrudtsarterne er [[pionerart]]er, som er tilpasset til at udnytte udækket, nøgen jord eller i hvert fald jord, som kun er sparsomt dækket af [[vegetation]]. De fleste ukrudtsplanter er faktisk særdeles succesfulde planter, da de på kort tid kan sprede og dække større arealer. Linje 17: Der findes en række plantearter, som er særligt udrustede fra naturens hånd til at blive plagsomme i vore haver og parker. Det drejer sig om planter, der er arveligt bestemt til at være [[pionerplante]]r. Det er fælles for denne gruppe, at de er i stand til at tåle de voldsomme udsving i [[temperatur]] og fugtighed, som findes på nøgen jord. De kan også klare de afvigende næringsforhold (både for lidt og for meget), som er vilkårene på den slags steder. Desuden er de i stand til at spire frem, blomstre og sætte frø - mange frø - på ganske kort tid. På den måde kan de nå at anbringe en ny pulje af frø i jorden, parat til næste gang, der er muligheder. Et typisk eksempel er [[Almindelig Brandbæger]] (''Senecio vulgaris'') (= "Stolt-Henriks Brandbæger"). Vi kalder disse planter for frøukrudt eller énårigt ukrudt. Men det drejer sig også om en gruppe planter, som er særligt udstyret til at kunne klare sig under dyrkningsforhold, også når jorden ikke er nøgen. Det vil ofte være planter, som har klaret sig på løse skrænter, hvor jorden hele tiden har været omrodet (eksempel: [[Følfod]] (''Tussilago farfara'')). Eller det kan være planter fra strandbredderne, hvor vind og hav har endevendt forholdene uafbrudt. Strandplanterne har så oven i købet været vænnet til den [[gødning\|gødskning]], der kommer fra tangvoldene, når [[tang (alge)\|tangen]] bliver omsat. Derfor kan strandplanterne med lethed tåle vores jordbehandling, og de kan også udnytte vores heftige gødskning. Det fælles for disse planter er altså, at de er udstyret til at klare sig under lige netop de forhold, vi skaber på marker, i [[have]]r og i [[park]]er. Men dertil kommer, at de alle har været nødt til at udvikle et kraftigt [[rod (plantedel)\|rodnet]] med en stor evne til at sætte nye, grønne skud. Her kunne man nævne Senegræs ([[Almindelig Kvik]] (''Elytrigia repens'')) som et typisk eksempel. Disse planter kaldes for rodukrudt eller flerårigt ukrudt. == Velkendte ukrudtsarter == === Frøukrudt (énårigt ukrudt) === [[Billede:Stellaria-media.JPG\|thumb\|310px\|<small>Fuglegræs, et frodigt, enårigt ukrudt.</small>]] Frøukrudtet er fuldstændigt afhængigt af [[lys]]. [[Frø (plantedel)\|Frøene]] kan ikke [[spiring\|spire]], hvis jorden er i skygge. Og de små [[kimplante]]r sygner hen, hvis de skal kæmpe sig frem i skyggen af andre planter. Derfor bliver det énårige ukrudt altid kun en plage dér, hvor jorden er helt fri for andre planter. Man kan sige, at vi mennesker selv skaber betingelserne for at frøukrudtet kan trives. Det er nemlig os, der holder jorden fri for plantevækst. Tænk bare på fine [[grus]]stier, rosenbede, [[staude (botanik)\|staudebede]] eller køkkenurter med "pæn" bar jord imellem. Man kan også påstå, at hvis frøukrudtet bare fik lov at vokse, så ville det kvæle sig selv. Det er sandt nok, men det er også rigtigt, at andre (og værre!) ukrudtsarter ville få overtaget. Og ydermere ville frøukrudtet imens have spredt millioner af frø. Linje 53: [[Vej-Pileurt]] (''Polygonum aviculare'') === Rodukrudt (flerårigt ukrudt) === [[Billede:Aegopodium-podagraria.JPG\|thumb\|310px\|<small>Blomstrende Skvalderkål.</small>]] Rodukrudtet er mindre afhængigt af lys end frøukrudtet. Først og fremmest fordi det ikke skal spire frem fra et lille frø, men i stedet kan udnytte sin [[oplagsnæring]] i rodnettet. Men også fordi disse planter er bedre tilpasset til de forhold, som konkurrencen om lyset giver. Så hvis rodukrudtet først har fået fat et sted, bliver det besværligt at få det fjernet igen. Også her er det med andre ord bedst at forebygge. Og det gør man ved at forhindre frøukrudt i at blive til rodukrudt. Men man gør det også ved at forhindre rodukrudtet i at oplagre næring i rodnettet. Og det gør man ved at holde ukrudtet nede, så det ikke får lov til at sætte grønne blade. Linje 75: [[Stor Nælde]] (''Urtica dioica'') === Spiseligt ukrudt === Spiseligt af mennesker [[Mælkebøtte]] Linje 88: [[Alge]]r (nogle) == Bekæmpelse af ukrudt == Den helt enkle metode til bekæmpelse af ukrudt er den, at man undgår at give plads til det. Det går simpelthen ud på at holde jorden dækket med planter, der hele tiden udfylder den niche, som ukrudtet ellers ville erobre. Man kan dyrke afgrøder eller prydplanter helt tæt, eller man kan dyrke hurtigtspirende [[dækafgrøde]]r mellem nytteplanterne. Man kan også gå mere langsigtet til værks og plante én eller flere arter, som dækker jorden helt over en længere årrække ([[bunddække]]). Linje 97: Det bliver rigtigt alvorligt, hvis ukrudtet har fået lov til at sprede frø, eller hvis de flerårige har dannet underjordiske reserver i knolde, rødder og jordstængler. I så fald må man i gang med at udpine bestanden for alle næringsreserver. Det kan gøres ved harvning/fræsning/kultivering af stykket mindst hver 14. dag. Det kan også gøres ved sprøjtning med [[ukrudtsmiddel\|ukrudtsmidler]], som er egnede og tilladte at bruge. Og endelig kan det gøres ved at dække stykket til med lystæt materiale (plastfolie, gamle tæpper, aviser osv.). == Kilder/referencer == {{reflist}} ~~<References/>~~ == Se også == [[Fotosyntese]] [[Gødning]] Linje 108: [[Økologisk havedyrkning\|Havedyrkning]] == Eksterne henvisninger == [http://www.lr.dk/planteavl/diverse/ukrudtsarter.htm Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret: Ukrudtsarter - danske og latinske navne] [http://www.ceris.purdue.edu/napis/pests/weeds.html purdue.udu: Pests (Weeds)]

Ukrudt: Forskelle mellem versioner