Svævefly: Forskelle mellem versioner

Moderne svævefly flyver mere end 40 meter frem for hver meter, det synker ([[glidetal]] på over 40). De moderne svævefly omsætter derfor energi på en meget effektiv måde. Svævefly flyver mest effektivt ved hastigheder mellem 90 og 150 km/t, men kan nå hastigheder på over 300 km/t.

 

Der er ca. 450 svævefly og motorsvævefly indregistreret i Danmark. Der flyves ca. 65.000 starter om året og i omegnen af 30.000 timer. Der sker 15-20 havarier om året, hvor der normalt kun er sket mindre materiel skade, f.eks. skader på understellet og lignende. Der har dog også indtruffet havari med fatal udgang. (Kilde: [http://blivpilot.dk/BP/faktaogrisiko.html blivpilot.dk])

 

De første [[flyvemaskine]]r var svævefly. I begyndelsen af 1900-tallet gav deres konstruktion dog ikke megen mulighed for længere flyvning. Det foregik uden [[cockpit]]. Omkring anden verdenskrig blev der brugt svævefly til nedkastning af materiel. Disse svævefly blev slæbt efter motoriserede fly og sluppet et stykke væk fra landingsområdet. Dermed kunne større mængder krigsmateriel transporteres i fuld stilhed og landes uden at have en jævn landingsbane. USSR brugte svævefly til at træne deres kampflyspiloter. Den mest producerede er [[Blanik]], som har både [[luftbremser]] og [[flaps]]. De var primært tilstede for at træne piloten i deres brug.

 

Nu om dage bruges GPS loggere istedet. Disse logger ens position over tid og er gemmer data forseglet (krypteret), så man ikke kan ændre i data uden at det invaliderer logfilen. Disse filer hedder [[IGC]] filer, og det førende program til at visualisere disse hedder SeeYou (http://seeyou.ws/). Moderne loggere har endvidere både en højdemålings transducer og en minimikrofon der med registrering af baggrundsstøjen viser om man bruger hjælpemotor. Disse data optages også i IGC-filen.

 

Til konkurrencer er flere svæveflyve klasser blevet defineret af [[Fédération Aéronautique Internationale|FAI]]. De er:

 

* Åben Klasse (Ingen begrænsninger)

* 2-Sædet Klasse (maksimum vingespænd 20 meter)

 

[[Billede:Purjekoneen mittaristo.jpg|right|thumb|200px|Instrumentpanelet i et svævefly. Øverst (fra venstre): Krængningsmåler og elektrisk variometer. Midten (fra venstre) fartmåler, slutglidscomputer og mekanisk variometer. Nederst højdemåler.]]

Et svævefly skal som minimum være udstyret med [[fartmåler]] og [[højdemåler (luftfart)|højdemåler]]. I praksis ses dog så godt som altid også [[variometer]], som fortæller om man stiger eller falder, [[krængningsmåler]], og [[radio]] som skal benyttes, når man bevæger sig ind i kontrolleret luftrum, og ellers kan benyttes på særlige svæveflyvefrekvenser, hvor man udveksler informationer med andre piloter og svæveflyvepladserne. Krængningsmåleren kan enten være en kugle i et svagt buet rør, som viser om g-kræfterne virker lige ned mod flyets bund, eller en uldsnor på hood'en, som viser om flyet bevæger sig "rent" (lige frem) gennem luften. Flyves [[strækflyvning]] vil der også være enten [[kompas]] - anbragt lidt fra elektriske instrumenter - eller [[GPS]], slutglidscomputer og [[barograf]] eller [[logger]].

 

Nogle svævefly har en motor installeret. Den kan bruges til at få svæveflyet til at stige, men er for det meste slukket. Motorsvævefly kræver i Danmark S-certifikat med omskoling.

 

* [[Svæveflyvning]]

* [http://www.dg-flugzeugbau.de/flugzeug-bauen-e.html Building sailplanes] - Hvordan et moderne svævefly bliver bygget (på engelsk).

{{-}}