Rigsvåben: Forskelle mellem versioner

Et '''rigsvåben''' (eller '''statsvåben''') er et [[våben (heraldisk)|våbenskjold]] eller tilsvarende kendetegn, der repræsenterer en selvstændig stat. I modsætning til national-flag, der typisk symboliserer nationen og kan anvendes af alle, er anvendelsen af statsvåben ofte forbeholdt statslige myndigheder.

 

 

I [[Europa]] er rigsvåbener ofte enten identiske med eller afledt af en tidligere [[fyrste]]slægts våbenmærke, der med tiden er gledet over til ikke kun at symbolisere fyrsteslægten, men også de landområder slægten herskede over. Dette er således tilfældet i både [[Danmark]], [[Norge]], [[Tyskland]] og [[Bulgarien]]. I Europa er de fleste rigsvåben opbygget efter heraldisk tradition, men f.eks. [[Italien]] og [[Makedonien]], benytter symboler der ikke er skabt efter heraldisk tradition.

</gallery>

 

 

En anden udbredt form for statsvåben er det såkaldte ''statssegl'', der bygger på [[segl]] beregnet til at lave aftryk i voks eller lak. Segl-formede statsvåben er så godt som altid cirkelrunde, og indeholder ofte en indskrift langs kanten.

</gallery>

 

 

Den japanske pendant til et heraldisk våbenmærke er den såkaldte [[mon]] (jap. 紋, "tegn" eller "emblem"). De fleste mon er ensfarvede, og gengiver højt stiliserede planter eller dyr indenfor en cirkelform. Denne tradition videreføres af flere østasiatiske lande. [[Japan]] anvender kejserfamiliens chrysanthemum-mon som statsvåben, og fastlands-Kinas socialistiske våben viderefører den runde form.

</gallery>

 

 

Et såkaldt ''kommunistisk (eller socialistisk) statsvåben'' er opbygget efter ikke-heraldiske regler, og er teknisk set ikke noget "våben". De kommunistiske våbner er inspireret af [[Sovjetunionen]]s våben fra 1923. De er opbygget efter en cirkulær eller oval grundform, indrammet af en krans, typisk af korn eller andre landbrugsprodukter, omvundet med et bånd i rødt eller nationalfarverne. Der er ofte skrevet et motto eller landets navn på dette bånd. De socialistiske våben indeholder ofte symboler på fremskridt, arbejde og kamp eller på kommunismen. Således indeholdt Sovjetunionens våben hammer og segl, [[DDR]]'s indeholdt en hammer og en passer, [[Rumænien]]s indeholdt et bjerglandskab med et olie-boretårn og [[Nordkorea]]s indeholder en dæmning. Derudover er den røde stjerne og den opstigende sol så godt som faste elementer i socialistiske statsvåben.

</gallery>

 

 

Da der er stor international variation i statsvåben, lader nogen sig ikke indplacere i de ovennævnte kategorier.

</gallery>

 

 

Et rigsvåben kan konkret gengives mere eller mindre naturalistisk eller stiliseret. Uanset gengivelsens udførsel regnes et rigsvåben som et beskyttet symbol iht. [[straffeloven]]s § 132, som forbyder gengivelse af statskendetegn på måder, som kan føre til forveksling med officielle skrivelser og lign.

 

 

[[Billede:COA of Denmark.svg|thumb|left|Danmarks rigsvåben som anvendt af statslige myndigheder]][[Danmarks rigsvåben]] består af et gyldent skjold med tre blå løver omgivet af ni røde hjerter. Indtil ca. 1960 benyttede Danmark både tre-løver-våbenet og det mere indviklede skjold i flæng. Herefter blev det tidligere "store rigsvåben" forbeholdt kongefamiliens personlige brug.

Det danske rigsvåben anvendes af staatslige myndigheder, for eksempel politiet og folketinget (der dog bruger våbnet uden kongekrone).

 

* [[Danmarks rigsvåben]]

* [[Norges rigsvåben]]

* [[Sveriges rigsvåben]]

 

 

[[Kategori:Heraldik]]