Apostlenes Gerninger: Forskelle mellem versioner

'''Apostlenes Gerninger''' er den femte bog i [[Det Nye Testamente]]. Ifølge overleveringen er den skrevet af [[evangelist]]en [[Lukas]], der også tillægges forfatterskabet til [[Lukasevangeliet]], og fungerer som en fortsættelse af dette. Apostlenes Gerninger forkortes '''ApG'''. Skriftet, beretter, som titlen angiver, om [[Apostel|apostlenes]] og andre tidlige [[Kristendom|kristnes]] gerninger i tiden efter [[Jesus|Jesu]] [[Jesu opstandelse|opstandelse]] og [[Kristi himmelfart|himmelfart]].

 

Apostlenes Gerninger er det ældste skrift, der har til hensigt at skildre kristendommens historie. Bogen dateres normalt til år 80-100 e.Kr.

 

Apostlenes Gerninger minder i nogen grad om den [[Antikken|antikke]] litteraturform [[praksislitteratur]] (der bl.a. tæller et skrift som "Aleksanders gerninger"), og Lukas kan godt tænkes at have haft kendskab til sådanne værker. Inspiration til det højtidelige og religiøse sprog er dog tydeligvis hentet fra [[Septuaginta]] (den første [[græsk (sprog)|græske]] oversættelse af [[Det Gamle Testamente|Den hebræiske bibel]]), og især de [[Deuterokanoniske Bøger|apokryfe skrifter]] [[Første Makkabæerbog|Første]]- og [[Anden Makkabæerbog]].

 

Hvis man sammenfatter alle ”vi-passagerne” (16,10-17; 20,5-15; 21,1-18; 27,1-28,6), skulle Lukas (hvis man antager, han er forfatteren) have mødt Paulus i [[Troas]], fulgt ham til [[Filippi]], blevet der for senere at tilslutte sig Paulus igen på hans 3. missionsrejse. Hvorvidt disse vi-passager bare er et [[Stilistik|stilistisk]] middel for forfatteren, eller om forfatteren rent faktisk rejste med Paulus, vides ikke. Bogen slutter med Paulus' forkyndelse i [[Rom]].

 

Gads Danske Bibelleksikon, A-K, 1965

{{Link FA|no}}

 

{{Link GA|ru}}

 

[[ar:سفر أعمال الرسل]]

[[ca:Fets dels Apòstols]]

[[cs:Skutky apoštolů]]