Jacob Rasch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink
links, linkfixes
Linje 1:
'''Jacob Rasch''' ([[27. december]] [[1669]] i [[Stavanger]] – [[1. oktober]] [[1737]]) var rektor og var søn af Michael Gundersen, Sorenskriver[[sorenskriver]] i [[Jæderen]] og [[Dalerne]], og Sophie Rasch, lagmandsdatter fra Stavanger, og fra hvis skole han blev student 1688. Han tilbragte nu en lang årrække i Danmark, udgav forskellige disputatser, tog 1696 magistergraden og var blandt andet hovmester hos admiral [[Frederik Eiler Gjedde|Fr. Gjedde]] til Hindema[[Hindemae]]. Fra sin hjemstavn var han nøje kendt med [[Torfæus]], der boede på [[Karmøen]] ved Stavanger, og i flere år forestod han trykningen af dennes skrifter. Også med [[Frederik Rostgaard|Rostgaard]] stod han allerede da i forbindelse. 1706 blev han rektor ved [[Christiania Skole]], i hvilket embede han forblev til sin død, dog således at han fra 1723 tillige var lektor theol. og derved havde meget gode indtægter, ligesom han også samme år blev udnævnt til [[kancelliråd]], den gang en sjælden udmærkelse for en mand i hans stilling. Årsagen til disse begunstigelser var, at han, efter først fra 1711-17 at have været gift med Anne Dorothea Herculesdatter født Weyer fra Kragerø, havde ægtet den såre indflydelsesrige biskop [[Bartholomæus Deichmann]]s datter Anne (født 1754). DeichmanDeichmann havde endog ansøgt om, at Rasch (der var ældre end han selv!) skulle få løfte om i sin tid at blive hans eftermand i bispeembedet, men dette blev dog ikke indvilget. Derimod ses det, at han ved denne tid fungerede som kommissarius ved salget af norske kirker og fik nogen befatning med matrikuleringssagen og til dels med den inkvisition, som også i Norge fandt sted, samtidig med at svigerfaderen var beskæftiget i "[[Bandekommissionen]]" i Danmark.
 
I sine sidste år synes Rasch at have været temmelig sløv, men en tid lang havde han været en meget nidkær rektor, under hvem Christiania Skole opnåede mange fordele, blandt andet. et nyt og godt lokale, og stod i anseelse. Som videnskabsmand gav han sig ivrig af med at studere runer[[rune]]r og syslede med det gamle danske sprog, uden at dog heraf fremkom litterær frugt. En skoletale af ham blev 1721 hårdt medtagen af [[Andr. Hojer]] i hans ''Nova literaria'', men Deichman, der harmedes på sin svigersøns vegne, udvirkede nu, at fortsættelsen af Hojers tidsskrift blev forbudt.
 
* Denne artikel bygger på L. Daaes [http://runeberg.org/dbl/13/0487.html Biografi] i 1. udgave af [[Dansk biografisk leksikon]], Udgivet af [[C.F. Bricka]], 13. bind, side 485, [[Gyldendal]], 1887-1905