Karl Kraus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m robot Tilføjer: ja, pt, ro, ru, sh, sk, zh; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:KarlKraus.jpg|thumb|right|Mindeplade for Karl Kraus på huset, i Jičín, hvor han blev født]]
'''Karl Kraus''' ([[28. april]] [[1874]] i [[Jičín]] nuv. [[Tjekkiet]] - [[12. juni]] [[1936]] i [[Wien]]), var en [[østrig]]sk [[forfatter]] og [[journalist]], kendt som [[satire|satiriker]], [[essay]]ist, [[aforisme|aforistiker]], [[dramatiker]] og [[poet]]. Han var en af de mest betydende tysksprogede satirikere i 1900-tallet, specielt kendt for sin slagfærdige kritik af pressen, tysk kultur samt tysk og østrigsk politik.
 
== Biografi ==
Kraus blev født af en rig [[jødedom|jødisk]] familie som søn af papirproducent Jacob Kraus og hans hustru Ernestine. Familien flyttede til [[Wien]] i [[1877]]. Hans mor døde i [[1891]].
 
Kraus påbegyndte studier i juridisk videnskab ved [[Wien Universitet]] i [[1892]]. I april samme år begyndte han at give bidrag til tidskriftet ''Wiener Literaturzeitung'', begyndende med en kritik af [[Gerhart Hauptmann]]s ''Die Weber''. På samme tid forsøgte han sig uden den store succes som skuespiller. I [[1894]] påbegyndte han i stedet studier i filosofi og tysk litteratur men afbrød studierne i [[1896]]. I denne tid opstod hans venskab med [[Peter Altenberg]].
 
=== Karriere ===
I [[1896]] forlod han universitetsstudierne uden eksamen for at begynde som skuespiller ved [[Jung Wien]] med blandt andre [[Peter Altenberg]], [[Leopold Andrian]], [[Hermann Bahr]], [[Richard Beer-Hofmann]], [[Felix Dörmann]], [[Hugo von Hofmannsthal]] og [[Felix Salten]]. [[1897]] brød Kraus med gruppen og skrev satiren ''Die demolierte Literatur'' og blev wienkorrespondent for avisen ''[[Breslauer Zeitung]]''. Et år senere, som en kompromisløs fortaler for jødisk assimilering, angreb han grundlæggeren af den moderne zionisme [[Theodor Herzl]] med ''Eine Krone für Zion'' (1898).
 
[[1. april]] [[1899]], [[Apostasi|tog han afstand fra]] jødedommen og samme år grundlagde han tidskriftet, ''Die Fackel'', som han fortsatte at lede, publicere og skrive indtil sin død, og fra hvilken han lancerede sine angreb mod [[hypokrit|hypokriter]]er, [[psykoanalyse|psykoanalytikere]], [[korruption]] indenfor det [[Habsburg|Habsburgske imperium]], [[nationalisme|nationalismen]]n indenfor den [[pangermanisme|pangermanske]] bevægelse, [[laissez faire]]-økonomien, og meget andet som han mente var et problem i samfundet. I [[1901]] blev Kraus stævnet af [[Hermann Bahr]] og [[Emmerich Bukovics]], som følte, at de var blevet angrebet i ''Die Fackel''. Flere stævninger skulle følge i de efterfølgende år.
 
Fra i begyndelsen at have lignet tidskrifter som ''Weltbühne'' blev ''Die Fackel'' mere og mere et tidskrift, der havde et privilegium som redaktørmæssigt uafhængigt. I det første årti bidrog mange kendte forfattere og kunstnere til tidskriftets indhold, blandt andre [[Peter Altenberg]], [[Richard Dehmel]], [[Egon Friedell]], [[Oskar Kokoschka]], [[Else Lasker-Schüler]], [[Adolf Loos]], [[Heinrich Mann]], [[Arnold Schönberg]], [[August Strindberg]], [[Georg Trakl]], [[Frank Wedekind]], [[Franz Werfel]], [[Houston Stewart Chamberlain]] og [[Oscar Wilde]]. Efter [[1911]] og frem til sin død var Kraus dog for det meste eneste forfatter med undtagelse af en artikel af Strindberg, hvis kvindefjentlige hensigter han delte. Kraus' værker publiceredes næsten udelukkende i ''Die Fackel'', af hvilke der blev udgivet i alt 922 udgaver.
 
I begyndelsen af [[1906]] udgav Kraus sine førstea [[aforisme]]r i ''Die Fackel''; De blev udgivet i [[1909]] i aforismesamlingen ''Sprüche und Widersprüche''.
 
Udover sit forfatterskab gav Kraus et antal offentlige foredrag i sin karriere - mellem [[1892]] og [[1936]] havde han omkring 700 én-mands optrædender, hvor han læste dramatik af [[Bertolt Brecht]], [[Gerhart Hauptmann]], [[Johann Nestroy]], [[Johann Wolfgang von Goethe]] og [[William Shakespeare]]. Han opførte også [[Jacques Offenbach|OffenbachOffenbachs]]s operetter, akkompagneret af piano, hvor han sang alle roller selv.
 
Efter at have publiceret en nekrolog over kronprins [[Franz Ferdinand]], der blev myrdet i [[Sarajevo]] den [[28. juni]] [[1914]], blev ''Die Fackel'' ikke udgivet i flere måneder. I december 1914, dukkede det op igen med essayet ''In dieser großen Zeit''. Derefter skrev Kraus artikler imod verdenskrigen, og flere udgaver af ''Die Fackel'' blev konfiskeret eller udsat for censur.
Linje 76:
 
{{DEFAULTSORT:Kraus, Karl}}
{{Link FA|fr}}
 
[[Kategori:Østrigske forfattere]]
[[Kategori:Født i 1874]]
[[Kategori:Død i 1936]]
 
{{Link FA|fr}}
 
[[bs:Karl Kraus]]
Linje 87:
[[de:Karl Kraus]]
[[en:Karl Kraus]]
[[es:Karl Kraus]]
[[eo:Karl Kraus]]
[[es:Karl Kraus]]
[[fr:Karl Kraus]]
[[he:קרל קראוס]]
[[hr:Karl Kraus]]
[[it:Karl Kraus]]
[[ja:カール・クラウス (作家)]]
[[he:קרל קראוס]]
[[nl:Karl Kraus]]
[[pt:Karl Kraus]]
[[ro:Karl Kraus]]
[[ru:Краус, Карл]]
[[sh:Karl Kraus]]
[[sk:Karl Kraus]]
[[sv:Karl Kraus]]
[[zh:卡爾·克勞斯]]