Forskel mellem versioner af "Cromwells erobring af Irland"

m
WPCW: ret isbn-syntaks
m (WPCW: ret isbn-syntaks)
For nyligt er det blevet fremført af Tom Reilly i ''Cromwell, an Honourable Enemy''<ref>Reilly, Dingle 1999 {{page number}}</ref> at hvad der skete ved Drogheda og Wexford ikke var usædvanligt for det 17.århundredes belejringskrig, hvor byer blev taget med storm og dens indbyggere myrdet for at afskrække fra yderligere angreb. Tidsskriftet ''History Ireland'' forfægter dog dette synspunkt: ''"Hans (Reilly) argument at Cromwell moralsk ingen ret havde til at tage civile liv og så på den anden side alligevel havde loven på sin side, ville ikke bestå nogen eksamen"''. Samtidig udtalte [[John Morrill]] at "Tom Reilly har søsat et stort projekt der vil rehabilitere Cromwells ære, men dette synspunkt er blevet skarpt forfægtet af andre forskere''.<ref>John Morrill. "Rewriting Cromwell: A Case of Deafening Silences." ''Canadian Journal of History.'' Dec 2003: 19.</ref> Cromwell-kritiske historikere hæfter sig ved at selv i samtiden blev grufuldhederne ved Drogheda og Wexford opfattet som sådanne. De anfører i kilder at den parlamentaristiske kommandør efter Ireton, [[Edmund Ludlow]], skrev at Cromwells taktik ved Wexford og Drogheda viste "ekstraordinær grusomhed".
 
Cromwells handlinger i Irland skal ses i kontekst af tilsvarende samtidige grusomheder. I 1641-42 havde irske katolikker dræbt mellem 4000 og 12000 protestantiske bosættere i Ulster før de kunne flygte. I den protestantiske propaganda blev det set som et katolsk irsk forsøg på at ville udrydde protestantismen i Irland. Det fik det engelske parlament og skotske covenanter til at foretage sig lignende hævn på den irske katolske befolkning. En parlamentspjece fra 1655 hævdede at "hele den irske nation, bestående af adel, gejstlige og borgerskab er engageret i den konflikt som sigter mod at fjerne og udrydde alle engelske protestanter blandt dem".<ref>Richard Lawrence, the Interest of England in Irish transplantation (1655), quoted in Lenihan, Confederate Catholics at War, p111</ref> En historiker er endda gået så langt som til at sige at "De katolske massakrer i 1641 var ment til at fungere som Cromwells påskud for at indlede sin folkedrabs og bosættelseskampagne".<ref>Peter Berresford Ellis (2002). ''Eyewitness to Irish History''. John Wiley & Sons Inc 2002. ISBN-13: 978-0471266334. p. 108</ref>
 
Som krigen udviklede sig, så man grusomheder på alle sider. De skotske Covenantsoldater under ledelse af General Monroe, der belv sendt til Irland af det skotske parlament i 1642, massakrerede op til 3.000 på Island Magee 9.januar 1642. Da Murrough O´Brien, jarl af Inchiquin og parlamentaristisk kommandør i [[Cork]], erobrede [[Cashel]] i 1647 nedslagtede han hele garnisonen samt de gejstlige (inklusiv [[Theobald Stapleton]]) hvilket gav ham øgenavnet ''Murrough of the Burnings'' (I 1648 skiftede han sågar side og blev kommandør i den royalistiske hær). Efter slag som [[Dungans Hill]] og [[Scarrifholis]] nedslagtede engelske parlamentarister de tilfangetagne irske katolikker. Tilsvarende hængte Forbundets katolske general Thomas Preston irske katolikker som frafaldne da han generobrede [[Maynooth]] i 1647. I England havde man set tilsvarende grusomheder i den sidste del af krigen ved [[belejringen af Colchester]] i 1648.
 
Hertil kommer at de bosættelser der foregik efter krigens afslutning tenderer til folkedrab på den katolske befolkning i det østlige Irland, da disse blev tvangsforflyttet fra denne del af landet. Cromwells tilstedeværelse blev fulgt af et massivt dyk i befolkningstallet primært grundet tvangsflytningerne.<!-- REF TAG START--><ref>
*Mark Levene (2005). ''Genocide in the Age of the Nation State: Volume 2''. ISBN-13: 978-1845110574 Page 55, 56 & 57. A sample quote describes the Cromwellian campaign and settlement as "a conscious attempt to reduce a distinct ethnic population".
*Alan Axelrod (2002). ''Profiles in Leadership'', Prentice-Hall. 2002. Page 122. "As a leader Cromwell was entirely unyielding. He was willing to act on his beliefs, even if this meant killing the king and perpetrating, against the Irish, something very nearly approaching genocide"
* Albert Breton (1995). ''Nationalism and Rationality''. Cambridge University Press 1995. Page 248. "Oliver Cromwell offered Irish Catholics a choice between genocide and forced mass population transfer"