Guldgubbe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
 
===Datering===
Guldgubberne dateres generelt til 500-600 tallet, dvs i germansk jernalder. Specielt i Norge regnes de gerne for noget senere. I mange tilfælde giver fundsammenhængen ikke nogen klar datering. Man kan da forsøge med en stilmæssig datering, som dog heller ikke er helt let, da guldgubbernes billeder afviger noget fra de skiftende dekorative stilarter, som er så typiske på andre genstande.
 
===Fundsteder===
Guldgubber er en rent skandinavisk fundtype. De er fundet 17 steder i Sverige, 7 steder i Norge og 16 steder i Danmark - 7 af disse pladser ligger på [[Bornholm]]. Det uden sammenligning største fund af guldgubber stammer da også fra Bornholm, fra bopladsen [[Sorte Muld]] nær [[Svaneke]]. Her blev der der i årene 1985-87 foretaget en udgravning på den meget rige centralboplads, og inden for et ganske lille areal dukkede ca 2300 guldgubber op. Siden er antallet forøget til næsten 2500, hvilket udgør næsten 85% af alle kendte guldgubber.
 
Det næststørste fund af guldgubber er fra [[Uppåkra]] i [[Skåne]]. Her blev et par hundrede guldgubber fundet tæt omkring et stort stolpehul inde i en bygning, som er blevet fortolket som pladsens kulthus. Til støtte for denne tolkning taler ikke blot guldgubberne, medmen også nedgravede genstande i huset og selve husets afvigende konstruktion. Man antager, at guldgubberne fra Sorte Muld har hørt hjemme i eller ved en lignende kultbygning, men det er ikke dokumenteret ved udgravning.
 
[[Gudme]]/[[Lundeborg]] på østfyn er Skandinaviens tredjestørste fundplads for guldgubber. Også her hører de til i et ekstraordinært rigt miljø.