Oldgræsk: Forskelle mellem versioner

Præteritum er kendetegnet ved en særlig forstavelse, ''e-'', ἐ-, der er valgfrit i digtersproget, men obligatorisk i [[prosa]]: λύω "jeg løser" (præsens indikativ aktiv) ->→ ἔλυον "jeg løste" (præteritum indikativ aktiv). Man taler også om et syllabisk augment.

Hvis ordet begynder med en vokal, dannes præteritum derimod med et temporalt augment, dvs. med en forlængelse af vokalen: ἄγω "jeg fører" ->→ ἦγον "jeg førte". Bemærk, at ''a'' forlænges til ''ē''