Forskel mellem versioner af "Korsymfoni"

429 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m (Typo fixing, typos fixed: Idag → I dag ved brug af AWB)
== Oprindelse ==
Det tidligst kendte eksempel på en korsymfoni er [[Ludwig van Beethoven]]s [[symfoni nr. 9]] fra 1822-24. På Beethovens tid var der klare regler for hvordan et værks struktur skulle være. For eksempel forventede man af en symfoni, at første sats skulle være i en strengt opbygget [[sonate]]form, hvorimod anden sats skulle være langsom og mere stille. Tredje sats derimod skulle være en mere livlig [[menuet]] eller [[scherzo]], og 4. sats skulle enten være allegro eller [[rondo]]. Man anså det også for almindeligt at symfonier både skulle starte og slutte med store brag. Beethovens niende starter ganske stille i [[stryger]]ne, formen for anden og tredje sats er byttet om, og finalen indeholder både voldsomme udbrud, lyriske passager over ''Freude-temaet'' og [[march]]-musik. Beethoven er i det hele taget kendt for at bryde de dengang meget strenge regler.
Siden Beethoven har adskillige komponister forsøgt at gøre symfonier større og større (f.eks. kræver [[Gustav Mahler]]s Symfoni nr. 8 over 1000 [[musiker]]e for en opførelse), men også at tilføje lydeffekter andre komponister ikke har brugt tidligere, f.eks. skrives der [[musik]] for alt fra [[lyd]]en af rislende [[vand]] til lyden af en [[håndbremse]] der trækkes.{{kilde mangler|dato=Uge 18, 2009}} Af danske komponister har inden for den klassiske tradition navnlig Asger Hamerik bidraget væsentligt til genren af "store romantiske korsymfonier" med sin "Korsymfoni opus 40", som findes i tre forskellige færdige versioner fra hhv. 1898, 1903 og 1906. I det tyvende århundredes moderne symfoniske repertoire er inddragelse af kor relativt almindeligt. Et berømt dansk eksempel er Per Nørgårds tredje symfoni fra 1973-75.
 
== Anvendelse af kor i nutidige symfonier ==
35

redigeringer