Antikva: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Uncial2.gif|Karolingisk minuskelskrift specimen]]<br>

<small>Et eksempel på karolingisk minuskelskrift fra ca. [[850]]. Det ses tydeligt, at skriften er håndskrevet med en bred [[pen]].</small>

 

'''[[Renæssance]]-antikva''' (gammelantikva) opstod sidst i [[1400-tallet]], efter man havde trykt [[bog|bøger]] med [[frakturskrift]]. Renæssanceantikvaen er meget mere raffineret end tidligere, men man kan stadig se påvirkningen fra bredpennen. [[Nicolas Jenson]] tegnede en af de første renæssanceskrifter. I [[1544]] udviklede [[Claude Garamond]] antikvaen yderligere. Bogstaverne fik en mere lodret akse, og tværstregen i e’et blev mere vandret. Skriften fik større kontrast og betragtes i dag som en skrift blandt de mest læsbare skrifter overhovedet.

 

[[Billede:Garamond.gif|Garamond specimen]]<br>

<small>Garamondskriften er blevet tegnet om utallige gange. Her er én udgave. Typisk er a’et, hvor man tydeligt ser inspirationen fra bredpennen.</small>

 

'''[[Barok]]-antikva''' (gammelantikva) er en videreudvikling af renæssanceantikvaen, og hvor grænsen går mellem de to grupper er umuligt at sige. Kendetegnet ved en barokantikva er [[serif]]ferne, der forbindes til stammen med små rundinger. Desuden er denne antikvas linjestykker lidt mere kontrastrige. Van Dijk og Caslon designede skrifter af denne art.

 

[[Billede:Caslon.gif|Caslon specimen]]<br>

<small>Skriften Caslon designet i [[1725]] af skriftstøberen af samme navn.</small>

 

'''Førklassicistisk antikva''' befinder sig mellem barok og [[klassicisme]]. [[John Baskerville]]s skrift er det bedste eksempel på en sådan skrift. Der er ikke længere tydelige spor fra bredpennen, serifferne er spinkle med rundninger mod stammerne, og der er stor kontrast mellem tynde og tykke streger.

 

[[Billede:Baskvile.gif|Baskerville specimen]]<br>

<small>Skriften Baskerville, der idag bruges som [[brødtekst]] i utallige bøger. Læg mærke til det smukke g.</small>

 

Selvom en skrift er tegnet i [[1900-tallet]] kan den godt klassificeres som en førklassicistisk antikva. Det er [[Stanley Morison]]s [[Times New Roman]], der blev tegnet til avisen [[The Times]] i [[1930'erne]], et eksempel på. Skriften Times er nok den mest udbredte antikvaskrift idag, ikke mindst fordi den forekommer i næsten alle tekstbehandlingsprogrammer.

 

'''Klassicistisk antikva''' (Modern) kaldes også nyantikva eller empireantikva. Den stammer fra slutningen af [[1700-tallet]] og kendetegnes ved de helt tynde hårstreger og fede grundstreger. Serifferne runder ikke af mod stammen, men er blot sat vinkelret på. De mest kendte og smukkeste empireskrifter er tegnet af [[Giambattista Bodoni]] omkring [[1780]].

 

[[Billede:Bodoni.gif|Bodoni specimen]]<br>

<small>Skriften Bodoni fra omkring 1780. Bruges idag af bl.a. [[IBM]] til alle reklametekster.</small>

 

'''Klassificering af en antikva.'''

Man kan altid kigge på serifferne, der ofte afslører, hvornår skriften er fra.

 

[[Billede:Serif.gif|Seriffer]]<br>

 

[[Kategori:Trykning og typografi]]

[[Kategori:Typografi]]