Greven af Monte Cristo: Forskelle mellem versioner

Romanen blev offentliggjort første gang som avis[[føljeton]] i ''Le Journal des débats'' i 18 dele. De første afsnit kom fra [[28. august]] til [[26. november]] 1844, mens resten kom fra [[20. juni]] [[1845]] til [[15. januar]] [[1846]].

 

 

{{spoiler}}

* Benedetto, illegitim søn af Villefort, tyv og morder

== Handling ==

Det er historien om en ung mand af beskeden herkomst, ''Edmond Dantès'', der som offer for et komplot uberettiget anklages for at være bonapartist og idømmes fængsel på ubestemt tid på øen [[If]]. Motiverne bag komplottet er misundelse og ærgerrighed. Efter 14 års indespærring i fængselsslottet lykkes det ham ved hjælp af en italiensk medfange, ''abbed Faria'', at undslippe. Faria har i løbet af årene i fængslet oplært Edmond i at læse, skrive, regne, fægte osv, så han senere er i stand til at begå sig i de højere cirklers dannede selskab i [[Paris]]. Faria dør inden flugtforsøget, men afslører på sit dødsleje for Edmond, at han kender til en hemmelig skat gemt på øen Monte-Cristo. Edmond antager herefter identiteten ''Greve af Monte-Cristo'', og som en formuende mand vier han sit liv til en langsom og nidkær hævn over dem, der stod bag hans arrestation og dom.

 

Romanen blev skrevet og fik succes i løbet af årene 1844 -48. I 1836 og 1840 havde to bonapartistiske statskupforsøg optaget sindene og den senere kejser Napoleon III sad fængslet indtil 1846 hvor det lykkedes ham at flygte til England. Dumas' forhold til bonapartismen var præget af at han var søn af den General Dumas der var født som slave på St.Domingue, som blev en af revolutionens store helte, men som nægtede at deltage i Napoleons togt mod St.Domingue.

Alexandre Dumas har selv beskrevet romanens fødsel i en artikel han kaldte ''Greven af Monte-Cristo's fødselsattest''<!-- Denne artikel findes som anneks i Pleiadeudgaven af romanen -->. Det fremgår at han i 1841 havde hyppig kontakt med Napoleon I's bror, Jerome, som da boede i Firenze. Dumas foretog endvidere en sejltur fra Livorno til øerne Elba og Monte-Cristo i selskab med Jeromes søn, prins Napoleon. Da Monte-Cristo øen var karantænepligtig gik de ikke i land, men Dumas insisterede på at sejle rundt om øen fordi han, som han sagde, agtede at skrive en roman inspireret af denne sejltur. Romanen skildrer jo en person som flygter fra en [[Livsvarigt fængsel|fængselsstraf på livstid]] og derefter dukker op i Paris som en uudgrundelig og magtfuld verdensmand og dette forløb gentog sig et par år efter bogens offentliggørelse i virkelighedens verden med Napoleon III og Det andet Kejserdømme. I de begivenheder der fældede borgerkongen Louis-Philippe og gjorde Louis-Napoleon til republikkens første folkevalgte president var Dumas imidlertid ikke på den bonapartistiske side. Ved folkeafstemningen i 1848 stemte han på Cavaignac.

== Litteratur ==

* Munch-Petersen, Erland (ed.): ''Bibliografi over oversættelser til dansk 1800-1900 af prosafiktion fra de germanske og romanske sprog''. Rosenkilde og Bagger, 1976. 598 sider. Udgivet af Det kongelige Bibliotek, Nationalbibliografisk afdeling.

 

[[Kategori:Romaner fra Frankrig]]

[[Kategori:Litteratur i 1844]]

 

[[bg:Граф Монте Кристо]]