'''Agerjord''' (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et [[landbrug]]s jord, som årlig eller med få års mellemrum underkastes en bearbejdning med agerdyrkningsredskaberne og besåstilsås. Den adskiller sig altså fra naturlignaturlige eller vedvarende græsningsarealgræsningsarealer, [[eng]], [[skov]], [[have]] og uopdyrket jord.
Agerlandet i [[Danmark]] udgjorde indtil ind i [[1700-tallet]] en temmelig lille del af det egentlige landbrugsareal, mens det [[1914]] udgjorde henved 90% deraf og optog 2/3 af landets helesamlede areal. Fra midten af 1700-tallet ([[udskiftningen]]) og til [[1960'erne]] blev store strækninger, der tidligere henlå i udyrket tilstand, og hvis væsentlige betydning i landbruget var at være græsning for [[husdyr]]ene, forvandlet til agerland. De statistiske oplysninger viser, at agerlandet fra [[1861]] til [[1912]] blev forøget fra 2,04 til 2,06 millioner [[hektar]], men en langt større forøgelse har fundet sted i de forudgående 100 år. Talstørrelser savnes imidlertid her. I [[2003]] blev det dyrkede landbrugsareal i Danmark angivet til 2.653.000 hektar.
forvandlede til agerland. De statistiske oplysninger viser, at agerlandet fra [[1861]] til [[1912]] blev forøget fra 2,04 til 2,06 millioner [[hektar]], men en langt større forøgelse har fundet sted i de forudgående 100 år. Talstørrelser savnes imidlertid her. I [[2003]] blev det dyrkede landbrugsareal i Danmark angivet til 2.653.000 hektar.
En lignende udvikling kan observeresses i andre lande, efterhånden som befolkningenbefolkningstallet tiltagerstiger, indtil det tidspunkt, da aldet tilmeste ageraf nogenlundeden brugeligdyrkbare jord er taget under plov,. ogEn daanden begrænsende arbejdslønnenfaktor er stegetforholdet såmellem højt,driftsomkostningerne atog denudbyttet dårligeaf jord ikke længere lønner driftsomkostningernedyrkningen. Det i landøkonomisk henseendekarakteristiske ved agermarken ejendommelige,agerjorden sammenlignet med landbrugets andre dyrkningsformer, ligger ier, at den under almindelige forholdalmindeligvis giver det største bruttoudbytte, ogsamtidig med at den kræver de største driftsomkostninger. Grundforbedringer[[Grundforbedring]]er, en regelmæssig bearbejdning, [[gødskning]] og deet vekslendefornuftigt afgrøder[[sædskifte]] tillader en frodigere udvikling af kulturplanterne[[kulturplanter]]ne og en mere flersidig udnyttelse af jordens evne til at frembringe planter, og tilvejebringerdet giver ligeledesogså efterhånden gunstigerebedre betingelser for de mere fordringsfuldekrævende kulturplanter. Mens således jordens anvendelseudnyttelse som agerland på den ene side giver det største bruttoudbytte, afhænger nettoudbyttet væsentligpå den anden side i høj grad både af jordens godhedydeevne ([[bonitet]]) og de klimatiske forhold, påog den ene side,af [[konjunktur]]erne og driftsomkostningerne på den anden side.
Den frugtbare jord og de gunstige, klimatiske forhold lønnergiver et bedre afkast gennem detet forøgedeforøget udbytte bedre,sat hvadi derforhold til anvendesforbruget af [[arbejdearbejdskraft]] og [[kapital]], mens de mindre frugtbare jorder undergiver imindre øvrigtafkast ligefor forholddriftsudgifterne yderunder mindresamme vederlag for driftsudgifternevilkår. Under særlig gunstige konjunkturer, især når der samtidig er gode priser på [[korn]] og animalske produkter, mærkes denne forskel mindre, men under mindre gunstige konjunkturer bliver de tarveligedårlige jorderjorde ikke i stand til at ydegive erstatningoverskud noki forforhold detil derpåde anvendte udgifter, og man kan blive nødt til atter at udlægge en del derafaf agerjorden til [[græs]] eller skov ([[braklægning]).
På agerbrugets tidligeretidlige udviklingstrin optogesblev agerlandet mest brugt til dyrkning af de kulturplanter, der leverer brødkorn, altså i første række af de forskellige kornarter. Under den videregående udviklingSenere, når mere og mere areal tages under dyrkning, går man imidlertid over til også at anvende agermarken til afgrøder, hvis hovedformål er at tjene til husdyrenes ernæring, som [[kløver]], græsser og andre foderplanter, og [[rodfrugt]]er,. samtEfterhånden tilfår kulturplanterde såkaldte handelsplanter og [[non-food afgrøde]]r også en øget betydning. Det er afgrøder, der leverer råmateriale til [[håndværk]] og [[industri]], som f.eks. [[hør]], [[hamp]], [[raps]], [[humle]] og [[sukkerroe]]r.
[[industri]], de såkaldte handelsplanter, f.eks. [[hør]], [[hamp]], [[raps]], [[humle]] og [[sukkerroe]]r.
==Ekstern henvisning==
|