Forskel mellem versioner af "Kritik"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 15 år siden
kritiké tefchne -> kritiké techne ; streng saglige synspunkter -> strengt ...
(erstattet teksten af ny baseret på Nordisk Familjebok)
(kritiké tefchne -> kritiké techne ; streng saglige synspunkter -> strengt ...)
'''Kritik''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] ''kritiké'', bedømmelse, egentlig ''kritiké tefchnetechne'',
kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget.
 
Eftersom kritikerens personlighed altid sætter sig præg på kritikken skelner man ofte mellem [[objektivitet|objektiv]] og [[subjektivitet|subjektiv]] kritik, hvor man det første mener en kritik, søger at gennemføre strengstrengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug betragtes kritik ofte som negativ kritik.
 
Til grund for enhver virkelig kritik må der være en målestok for bedømmelsen. Denne målestok er i visse [[videnskab]]er (f.eks. [[matematik]]) faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. [[litteraturkritik|litteratur]]- og [[kunstkritik]], æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der jo i regelen kan anfægtes og kunne blive målet for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af [[årsag]]er, [[hypotese]]r og [[metode]]r sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny [[teori]], indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den [[filologi]]ske kritik fremfor alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære [[antikken|antikke]] sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed ([[tekstkritik]]).
Anonym bruger