Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref>. Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskemfødemenneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref>. Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra jægerstenalderbopladser tyder på, at man allerde dengang har vidst at fjerne garvesyre. Muligvis har man malet agern til mel og kogt en nærende, men ikke så velsmagende, [[grød]] af den<ref>Om fundene: {{Citation|url=http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|last=Koch|first=Eva|date=1999-12-12|title=Oldtidens nytteplanter i Danmark|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070405172106/http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|archivedate=2007-04-05}}</ref>.
