'''Læsket kalk''' (også kaldet '''Calciumhydroxid''', Ca(OH)<sub>2</sub>) er den forbindelse, der dannes, når man læsker ''[[calciumoxid|brændt kalk]]'' ved at tilføre vand. Den brændte kalk bliver fremstillet ved at opvarme [[kalk (mineral)|kalk]], indtil al [[kuldioxid|CO<sub><small>2</small></sub>]] er afgivet. Derved har man skaffet sig en metalilte, nemlig [[calciumoxid]] (CaO), som meget let går i forbindelse med vand, så der dannes læsket kalk. Den kaldes også kalkvand. Da læsket kalk er en stærk base, er den ætsende. Læsket kalk kan blandes med sand, sådan at man fremstiller kalk[[mørtel]]. Den læskede kalk afgiver efterhånden vand og optager kuldioxid, CO<sub><small>2</small></sub>, fra luften. På den måde hærder mørtlen, og der dannes atter kalk, CaCO<sub><small>3</small></sub>. Kalken binder sig til sandet i mørtlen og fugen bliver hård. Hele denne proces kaldes også "mørtelkredsløbet".
På samme måde som man kan se, hvornår levende organismer har optaget CO<sub><small>2</small></sub> fra luften, og ved at lave en kulstof-14 prøve, kan også mørtels indhold af kulstof undersøges og dermed vise hvor gammel mørtlen er. [[Århus Universitet]] har med denne metode fx kunne bestemme alderen på gamle kirker på [[Gotland]] i Sverige.
