Plantefysiologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
DragonBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sv:Växtfysiologi
m robot: automatisk teksterstatning: (-(<su[bp]>)<small>([0-9a-zA-Z]*)</small>(</su[bp]>) +\1\2\3); kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Mnium hornum laminazellen.jpeg|thumb|280px|De grønkornholdige celler hos en [[Stjernemos]]art (''Mnimium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker.]]
'''Plantefysiologi''' (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner. Det drejer sig for det første om forhold som spiring, vækst, blomstring og frøsætning. Men for det andet drejer det sig også om optagelse af vand og næringssalte, transportsystemer, oplagring af næring, opfangning af energi, beskyttelse og forsvar mod sygdomme og beskadigelser. Plantefysiologien drejer sig kort sagt om planterne som systemer, der etablerer en indre ligevægt og en balance overfor ydre vilkår i deres miljø.
 
Linje 16:
Planternes udseende og virkemåde kan betragtes som tilpasninger til forholdene i de økologiske [[niche (økolog)|nicher]], som de enkelte arter foretrækker. Det gælder både planternes udvikling af forskellige [[livsformer]], deres tilpasning af rodsystemerne til miljøforholdene, de forskellige stængelformer, bladenes udseende, farve, behåring og indskæringer, og det gælder blomsters og frugters udseende og opbygning.
 
[[BilledeFil:Soybean-root-nodules.jpg|thumb|310px|Rhizobium-bakterier i knolde på rødderne af [[Sojabønne]].]]
Den økologiske tilpasning går dog videre, for den gælder også de [[symbiose]]r, som planterne indgår i. Her kan blot nævnes nogle få, velkendte:
* [[Ærteblomst-familien|Bælgplanternes]] kvælstofsamlende bakterier ([[Rhizobia]])
Linje 36:
 
=== Planternes cellevæg ===
[[BilledeFil:Cork_Micrographia_Hooke.png|thumb|280px|Den originale tegning, som viser Robert Hookes opdagelse i 1664 af den celleagtige struktur i korkvæv. Det gav navnet til denne byggesten for alle planter og dyr.]]
Selvom planter i modsætning til hvirveldyr ikke har et skelet, som kan afstive dem, er det alligevel blandt planterne, at Jordens største levende organismer findes. Det skyldes, at plantecellen i modsætning til dyrecellen er omgivet af en cellevæg. Denne cellevæg har i sig selv stor mekanisk styrke, som yderligere øges ved [[turgortryk]]ket, dvs. at cellevæggen holdes udspilet af saftspændingen.
 
Linje 54:
=== Fotosyntese ===
:Se hovedartiklen [[Fotosyntese]]
Helt centralt i planters fysiologi er deres evne til at udføre fotosyntese, hvilket sætter dem i stand til at udnytte sollysets energi til at omdanne atmosfærens [[kuldioxid|CO<sub><small>2</small></sub>]]) og vand til organiske forbindelser som [[stivelse]] og [[glukose]] under samtidig udvikling af ilt. Planters fotosyntese er en dynamisk proces, der er afhængig af at flere faktorer er tilgængelig. Men da adgangen til kuldioxid, vand og lys er afhængig af en række miljøfaktorer, og planterne er bundet til deres voksested via rødderne, må de altså fra denne fastlåste position kunne tilpasse væksten med henblik på at opnå bedst mulig forsyning med de vigtigste vækstfaktorer.
 
=== Optagelse af mineralske stoffer ===